Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fire aber på springtur fra zoo

Politiet opfordrer folk til at ringe til Munkholm Zoo, hvis de ser de undslupne dyr.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Fire berberaber er lørdag stukket af fra Munkholm Zoo i Balle syd for Grenaa, oplyser Østjyllands Politi.

Folk, der ser aberne, opfordres til at kontakte Munkholm Zoo i stedet for selv at begynde at indfange dyrene.

- Ifølge Munkholm Zoo er aberne ikke farlige, men personalet anbefaler, at man ikke selv forsøger at indfange dem, siger Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Dyrene er tilsyneladende undsluppet lørdag morgen. Politiet fik anmeldelsen kort efter klokken 10, oplyser vagtchef Thomas Hinge, Østjyllands Politi.

De fire berberaber er brune og omkring 40 centimeter høje.

Det er ikke længere siden end slutningen af januar, at en berberabe undslap fra Blåvand Zoo ved Esbjerg. Den flygtede fra sit bur efter at have været oppe at slås med nogle hanaber om nogle hunaber.

Den undslupne abe blev eftersøgt intenst, men først godt og vel en måned senere blev den fundet død en kilometer fra den zoologiske have, formentlig kørt over af en bil.

Også i efteråret 2013 slap en abe ud af sit bur i Blåvand. Dengang kom aben dog hjem igen i god behold.

 

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.