Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Find bikinien frem i weekenden

Ifølge DMI er der sol i sigte, og lørdag kan temperaturen snige sig helt op på 20 graders varme.

Arkivfoto. Find solhatten og sommerbuksen frem til weekenden. Ifølge DMI er der sol i sigte, og lørdag kan temperaturen snige sig helt op på 20 graders varme.
Arkivfoto. Find solhatten og sommerbuksen frem til weekenden. Ifølge DMI er der sol i sigte, og lørdag kan temperaturen snige sig helt op på 20 graders varme.

Foråret har endelig meldt sin ankomst, og du kan glæde dig til sol og varme de kommende dage, hvad end du skal en tur i skoven, ud til kolonihaven eller til flyvemesse i Aarhus.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) lover, at weekenden starter ud med høj sol og høje temperaturer.

»Vi lover 15-18 grader i morgen fredag, og lørdag kan vi måske toppe med 20 grader, inden det bliver køligere søndag,« fortæller vagtchef ved DMI, Mogens Rønnebek.

Inden der bliver åbnet op for solstrålerne, starter fredag ud med skyer og tåge mange steder i landet, men i løbet af dagen klarer det op.

»Fredag eftermiddag er der en hel del sol, og det bliver 10-15 grader, måske helt op på 17-18 grader,« siger Mogens Rønnebek.

Lørdag, hvor varmen topper, vil temperaturen ligge på 13-18 måske helt op til 20 grader.

»Men i løbet af dagen bliver det mere skyet vestfra. Der kommer skyer i Jylland ud på eftermiddagen, og de kommer også med lidt regn. Så det gode vejr holder længst i den østlige del af landet, men her kommer der også noget regn om aftenen. Det blæser dog væk i løbet af natten til søndag,« fortæller vagtchefen.

Natten til søndag er der en koldfront, som passerer landet, hvilket betyder, at temperaturen falder en del søndag, hvor den vil ligge på syv til 12 grader. Ellers slutter weekenden af med vekslende skydække, frisk vestenvind og måske en enkelt byge.

»Mandag er også en kold dag, hvor vi kun ligger mellem fem og ti grader. Det er en noget koldere luft, der kommer ned til os fra nordvest, men det bliver en dag med masser af solskin og måske en enkelt byge samt jævn til hård vind fra nordvest,« siger Mogens Rønnebek.

Det er altså for tidligt at pakke den lune vinterjakke for langt væk. I løbet af næste uge stiger temperaturen dog igen, så den kommer op på ti til 15 grader onsdag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.