Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Festivalgæster må indstille sig på blæst og tordenbyger

Temperaturerne vil kun sporadisk nå over 20 grader, og regn vil især fra torsdag dominere vejrbilledet.

Roskilde Festival anno 2017 kan blive en af de mere våde årgange, lyder vurderingen fra DMI. Scanpix/Malte Kristiansen/arkiv
Roskilde Festival anno 2017 kan blive en af de mere våde årgange, lyder vurderingen fra DMI. Scanpix/Malte Kristiansen/arkiv

København. Skolernes sommerferie er skudt i gang, og adskillige tusinde gæster har allerede slået pløkkerne i på landets største musikfestival i Roskilde.

Men sommeren lader stadig vente på sig, og der bliver mere brug for regnslag og gummistøvler end shorts og solcreme i den kommende uge.

Det fortæller Henning Gisselø, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

- Det bliver en lidt køligere sommermodel, end mange sikkert kunne tænke sig med temperaturer på 15-20 grader og en del nedbør, siger han.

Ugen begynder dog forholdsvis tør. Til gengæld bliver det blæsende mandag formiddag. Solen vil kun titte frem nogle enkelte steder.

- Tirsdag fortsætter det også tørt, og det bliver knap så blæsende, og solen kommer nok også lidt mere på banen, siger Henning Gisselø.

Og mens gæsterne på årets Roskilde Festival vil være nogenlunde tørskoede, når musikken for alvor går i gang onsdag, kan det se ud til, at der bliver brug for gummistøvlerne derefter.

- Det bliver måske en af de mere våde festivaler, siger Henning Gisselø.

- Onsdag begynder med noget regnvejr især i den vestlige del af landet, og torsdag bliver det mere overskyet, og regnvejret vil sprede sig, tilføjer meteorologen.

Han tilføjer, at mange steder af landet vil blive ramt af tordenbyger, der stedvis kan være kraftige.

Temperaturerne vil holde sig mellem de 15-20 grader, og det våde vejr vil fortsætte natten til fredag. Her vil vinden flere steder blive hård.

Fredag vil vejrbilledet blive nogenlunde det samme som torsdag med regn- og tordenbyger mange steder.

- Festivalgæsterne må nok indstille sig på, at det bliver en mudret omgang, siger Henning Gisselø.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.