Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
SoMe

Festivalgæster frygtede for sikkerheden: Kunne have været Pearl Jam om igen

I 2000 endte Roskilde Festival i en tragedie, da ni mennesker blev mast ihjel foran Orange Scene under en koncert med Pearl Jam. Onsdag frygtede festivaldeltagere, at det kunne være sket igen, da popsensationen Alex Vargas-koncerten optrådte på den beskedne scene Gloria. Den dårlige oplevelse og alt for store menneskemængde fik bekymrende festivalgæster til Facebook-tasterne.

Det er ikke usædvanligt, at der er pres på til koncerter på Roskilde Festival - men i aftes var det for meget under koncerten med Alex Vargas. Billedet her er fra koncerten med Wiz Khalifa.
Det er ikke usædvanligt, at der er pres på til koncerter på Roskilde Festival - men i aftes var det for meget under koncerten med Alex Vargas. Billedet her er fra koncerten med Wiz Khalifa.

Onsdag optrådte den populære popsensation Alex Vargas på Roskilde Festival. Til stor frustration for festivalgængerne var han booket til at optræde på den beskedne scene Gloria, som kun efterlader plads til 1.500 publikummere. Hvad Roskilde tilsyneladende ikke havde forventet, var, at iveren efter at se Alex Vargas ville friste op mod 10.000 af festivalens 130.000 gæster. Ikke desto mindre var det tilfældet.

Det har fået flere festivalgæster til at rette skarp kritik af Roskilde Festival, fordi pladsen var al for trang, og sikkerheden var en mangelvare, da mange skubbede på udefra for at komme ind i koncertteltet.

I 2000 skete der en tragisk dødsulykke på Roskilde Festival, da ni blev mast ihjel under Pearl Jam-koncerten ved Orange Scene.
I 2000 skete der en tragisk dødsulykke på Roskilde Festival, da ni blev mast ihjel under Pearl Jam-koncerten ved Orange Scene.

Af festivalgæster, der fluks stormede til Facebook-tasterne, var Nathalie Belmark. Hun er blot én af flere, som udtrykte sin bekymring over den massive menneskemængde. Og dette er blot ét af mange eksempel på, at de sociale medier har enorm slagkraft, fordi det giver almindelige mennesker mulighed for at kommunikere direkte med virksomheder til offentligt skue.

Nathalie Belmark sammenligner onsdagens koncert-oplevelse med de tragiske omstændigheder, som skete i 2000 under Pearl Jams optræden på Orange Scene, hvor blev ni mennesker blev mast ihjel.

Roskilde Festvial ved øjensynligt, at det er vigtigt at få bremset noget, før det udvikler sig til en potentiel »shitstorm«. Derfor sad deres medarbejder Andreas i går klar ved tastaturet og svarede alle, som har rettet kritik af forløbet under Alex Vargas-koncerten.

Her forsikrede Roskilde Festival via et copy-paste-svar til alle, der har brokket sig, at de har »kontrol over situationen, og har haft det gennem hele forløbet.« Alligevel erkender de, at »koncerten burde have været placeret andetsteds.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.