Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fem skarpe til Skanderborg-borgmester Jørgen Gaarde

Skanderborg-borgmester Jørgen Gaarde giver svar i sagen om benzinoverfald på 16-årig afghansk elev.

Pressemøde på Skanderborg Rådhus i anledning af redegørelse af hændelsen i Ry sidste uge. Fra venstre mod højre: Frederik Gammelgaard Direktør, Alma Schack Andersen Konstitueret skoleleder, Søren Aalund, Fagchef Børn og Unge og Jørgen Gaarde, Borgmester.
Pressemøde på Skanderborg Rådhus i anledning af redegørelse af hændelsen i Ry sidste uge. Fra venstre mod højre: Frederik Gammelgaard Direktør, Alma Schack Andersen Konstitueret skoleleder, Søren Aalund, Fagchef Børn og Unge og Jørgen Gaarde, Borgmester.

Borgmester Jørgen Gaarde (S) om forløbet op til episoden forrige mandag, da en afghansk dreng blev udsat for et benzinoverfald i Ry.

* Hvordan vil du beskrive den hændelse, der fandt sted?

- Det er noget af det mest grænseoverskridende og meget foruroligende. Jeg kan ikke komme i tanke om en enkelt situation, som har påvirket kommunen, mine politiske kolleger og mig selv mere, end det her har. Jeg kan sagtens forstå, hvis borgererne har det på samme måde. Det tager tid at vænne sig til, at det faktisk har foregået. Det er svært at begribe.

* Jeres redegørelse viser, at konfliktniveauet har været højt på 9. klassetrin på Mølleskolen. En af de involverede i overfaldet blev sendt hjem en uge før hændelsen med benzinoverfaldet. Har skolens ledelse grebet det rigtigt an?

- Det bliver sagt ganske tydeligt, at det her ikke handler om at anklage eller frifinde nogen. Det er alt for alvorligt kun at tale om dét. Men det er klart, det giver grundlag for eftertanke på skolen, men også hos os politisk. Var det nu den rigtige indsats, de rigtige prioriteringer, støtter vi op på rigtig måde om den enkelte skole og så videre. Det giver det selvfølgelig anledning til at drøfte.

* Ser du nogle steder, der giver anledning til, at skolen og kommunen skulle have håndteret den her sag anderledes?

- Det dykker vi ned i nu og siger: Hvor kunne vi gøre tingene anderledes, hvilke valg er truffet undervejs. Det er jo i den grad opgave, der liger politisk nu at dykke ned i det, samtidig med at man gør det på skolen. For jeg ved, at man er dybt påvirket på skolen af den her sag, som har påvirket alle børn, forældre og personale.

* Hvordan tager I hånd om eleverne på 9. klassetrin på Mølleskolen på baggrund af den her hændelse?

- Vi glæder os over, at vi har fået mange positive henvendelser fra forældre både på den her årgang og andre årgange, hvor man har et stærkt ønske om at stå sammen og få genskabt en god hverdag. Det er en stor pædagogisk opgave, som skolen tager sig af, selvfølgelig med hjælp fra kommunen centralt.

* Hvad bliver det videre forløb i den her sag?

- Det politiske efterspil er, at der nu arbejdes med det på et byrådsmøde 1. marts. Desuden er det på et udvalgsmøde i marts. Jeg kan ikke forudskikke, hvad mine 28 byrådskolleger ønsker i den her sag. Men der er brug for, at vi kan tale åben og frit om den.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.