Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fem rederier risikerer bøder for at forurene med svovl

Kontrol har vist for meget svovl i brændstoffet, så nu er fem udenlandske rederier meldt til politiet.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vil snyderi med svovl i brændstof til livs. Arkivfoto. Free/Steen Brogaard/presse
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vil snyderi med svovl i brændstof til livs. Arkivfoto. Free/Steen Brogaard/presse

København. Miljø- og Fødevareministeriet har meldt fem rederier til politiet for at have mere svovl i brændstoffet, end reglerne tillader. Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

Grænserne for, hvor meget svovl der må være i brændstoffet, har til formål at reducere luftforurening.

- Den økonomiske gevinst ved at snyde er stor. Derfor har vi sat ind med en styrket kontrol af svovl i skibes brændstof, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i pressemeddelelsen.

Ministeriet oplyser, at der er tale om fem udenlandske rederier. Derudover blev et rederi politianmeldt sidste år.

Anmeldelserne er sket, efter at olieprøver har afsløret, at skibenes brændstof indeholdt mere svovl end det tilladte. Prøverne viste mellem 20 procent over grænseværdien til næsten ni gange for højt indhold.

- Svovl og partikler er skadelige for mennesker og miljø, og derfor er det vigtigt, at vi får stoppet de rederier, der snyder med svovl i brændstoffet, siger Esben Lunde Larsen.

Skibes svovludledninger er ifølge ministeriet en betydelig kilde til luftforurening. Siden 1. januar 2015 har der været strengere krav til skibe, der sejler i Nord- og Østersøen. Deres brændstof skal indeholde 90 procent mindre svovl.

For at sikre, at de strengere regler bliver overholdt, har Miljø- og Fødevareministeriet skærpet kontrollen, og det er ifølge ministeriet selv det, der er årsagen til de nye politianmeldelser.

De anmeldte rederier risikerer bøder af en størrelse, der ifølge EU's regler skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen, fratage økonomisk fortjeneste og virke afskrækkende.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.