Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fem gange om måneden var Vesten mål for terror i 2016

I 2016 blev vestlige lande i gennemsnit angrebet eller forsøgt angrebet af terrorister fem gange hver måned. Det er en markant stigning sammenlignet med tidligere år, men også en naturlig udvikling, påpeger to terrorforskere.

Arkivfoto: Den senest kendte sag er Kundby-sagen, hvor en 16-årig pige blev anholdt i januar sidste år sigtet for at ville angribe en jødisk skole i København og hendes tidligere folkeskole i Fårevejle i Nordvestsjælland. Pigen sidder fortsat varetægtsfængslet. Hendes sag ventes for retten først april.
Arkivfoto: Den senest kendte sag er Kundby-sagen, hvor en 16-årig pige blev anholdt i januar sidste år sigtet for at ville angribe en jødisk skole i København og hendes tidligere folkeskole i Fårevejle i Nordvestsjælland. Pigen sidder fortsat varetægtsfængslet. Hendes sag ventes for retten først april.

2016 var et år med særdeles mange terrorangreb og angrebsforsøg rettet mod Vesten. I gennemsnit blev vestlige lande knap fem gange hver måned således udsat for et angreb eller angrebsforsøg. Sådan lyder vurderingen fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har udarbejdet en opgørelse på baggrund af oplysninger hentet hos efterretningstjenester verden over.

Ifølge PET er der tale om en stigning i antallet af angreb og angrebsforsøg sammenlignet med tidligere år.  Fra 2011-14 lå gennemsnittet på ét angreb eller angrebsforsøg per måned i Vesten - som ud over Danmark tæller det øvrige EU, Norge, Schweiz, USA, Canada, Australien og New Zealand. I 2015 var antallet steget til fire og i 2016 fik statistikken et yderligere nøk opad.

PET kan ikke gå i detaljer omkring, hvordan et »angrebsforsøg« defineres, men Søren Jensen, der er chef for Center for Terroranalyse (CTA), som har udarbejdet opgørelsen, nævner et eksempel.

»Det kan være oplysninger, vi får fra vores partnere - altså andre vestlige efterretningstjenester - som har forpurret angreb,« siger han og tilføjer:

»Derfor er det heller ikke alle angrebsforsøg, som offentligheden har kendskab til.«

IS’ er lykkes med propaganda

Udviklingen i antallet af angreb og angrebsforsøg er ifølge Carsten Bagge Laustsen, der forsker i terrorisme ved Aarhus Universitet, forventelig. Terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) har de seneste mange måneder opfordret bevægelsens sympatisører til at lave angreb i Vesten i stedet for at drage til Syrien og Irak og kæmpe, og det er altså blandt andet det, vi nu ser resultatet af, påpeger han. Konkret har det også udmøntet sig i, at strømmen af personer fra vestlige lande til konfliktzonen er stilnet af de seneste år.

»En anden forklaring er, at IS har opfordret til soloangreb. Hvor man tidligere i høj grad så koordinerede angreb, har vi de seneste års tid set flere enkeltpersoner, der udfører angreb. Så der er måske det samme antal folk, som er villige til at udføre terrorangreb, men fordi de gør det enkeltvis, bliver det til flere angreb,« siger terrorforskeren.

Med til den historie hører ifølge Magnus Ranstorp, der er terrorforsker ved Försvarshögskolan i Stockholm også, at flere radikaliseres, mens de opholder sig i Vesten – det kan være i en lokal moské eller via sociale medier.

»Angrebene er jo bare eskaleret. I 2015 så vi flere stort koordinerede angreb, men siden har vi også set mere remotecontrol-angreb, hvor individer via sociale medier er blevet opkoblet til IS og har fået vejledning der,« siger han.

Et vidnesbyrd om godt arbejde

En af de sager, der i øjeblikket kører i Danmark og som har vakt stor opsigt, er den såkaldte Kundby-sag, hvor en 16-årig pige er sigtet for at ville angribe en jødisk skole i København og sin tidligere folkeskole i Fårevejle i Nordvestsjælland. Pigen blev varetægtsfængslet i januar sidste år, før hun nåede at føre nogle af planerne ud i livet.

Sagen såvel som PETs opgørelse er ifølge Carsten Bagge Laustsen vidnesbyrd om, hvordan efterretningstjenesterne i Vesten er blevet gode til at bekæmpe terror.

»Der er rigtig meget, der bliver opklaret, men man har jo tendens til at fokusere på, når det går galt.«

»Der har jo ikke været fem effektuerede terrorangreb i gennemsnit om måneden sidste år i Vesten, så vi er forholdsvist effektive i at travle nogle af de her angreb op,« siger han.

I sidste uge udkom PETs seneste trusselsvurdering, hvori det fremgår, at terrortruslen mod Danmark fortsat er »alvorlig« og terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) defineres som den største faktor.

Ifølge efterretningstjenesten er simple angreb med lettilgængelige midler og kort planlægning, som vi blandt andet så i Berlin i Tyskland og Nice i Frankrig sidste år, »den mest sandsynlige form for terror i Danmark«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.