Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fem desserter du kan lave på grillen

Selv om du sikkert oftest smider kød, grøntsager og brød på grillen, så kan mange desserter også sagtens tilberedes på kul- eller gasgrill.

Du kan vende jordbær i sukker og give dem en hurtig tur på grillen, så sukkeret karamelliserer. Scanpix/Thomas Lekfeldt/arkiv
Du kan vende jordbær i sukker og give dem en hurtig tur på grillen, så sukkeret karamelliserer. Scanpix/Thomas Lekfeldt/arkiv

København. Når grillpølserne er spist, og det er tid til dessert, er der ingen grund til at pakke grillen væk.

Mange desserter kan nemlig sagtens tilberedes over kullene, så du får brugt eftervarmen fra grillen, når de andre retter er spist.

Du kan for eksempel lave:

1) Ananas

Ananas er en af de frugter, der er oplagt at smide på grillen som dessert, siger Kim Schulz, der er været på det danske grillandshold og driver bloggen grillkokkerier.dk.

- Grill frisk ananas, og spis den sammen med brun farin eller kanel og lidt rom, siger han.

2) Tortilla med æble og marcipan

Når du har slukket grillen, kan du også udnytte eftervarmen ved at smide et par hvedetortillaer på en bagesten på grillen, foreslår Kim Schulz. Smør tortillaerne med en lille smule honning, læg et par skiver æble på, og drys med marcipan eller kanelsukker.

- Lad tortillaerne ligge lidt. Så smelter ingredienserne og bliver som en tynd tærte, som man kan spise til dessert, siger han.

3) Crumble

Christine Bille Nielsen, der er kok og madskribent, foreslår at lave en crumble på grillen, på samme måde som man ville lave den i ovnen.

- Put en krummedej i et fad med jordbær eller rabarber, og stil fadet hen på grillen med sølvpapir eller et låg henover, og lad det så stå og simre på eftervarmen. Det kan blive rigtig godt, siger hun.

4) Jordbær

Og apropos jordbær så kan du også smide de søde, røde bær på grillen. Jordbær får en dejlig smag af at få lidt varme, siger Kim Schulz.

Skyl jordbærrene, og vend dem i sukker, og læg dem så direkte på risten.

- Sukkeret gør, at jordbærrene karamelliserer, når de får varme. Vend dem et par gange, tag dem af grillen, og servér dem til is, siger Kim Schulz.

Jordbærrene må ikke få for lang tid på grillen, for de bliver hurtigt smattede.

5) Baked Alaska

Kim Schulz forslår også at lave den klassiske isdessert Baked Alaska, som er indbagt is.

- På en supervarm grill lægger du en lagkagebund med en liter is ovenpå og fylder så på med marengs. Grillen gør overfladen på marengsen sprød, og marengsen holder isen isoleret, så den ikke når at smelte, siger han.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.