Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fejlslagen grænsekontrol lukker terrorister ind i Europa

Huller i den ydre europæiske grænse og manglende samarbejde om at identificere allerede kendte udlandskrigere. Ny rapport giver en række anbefalinger til at begrænse terror i Europa.

Belgiskfødte Abdelhamid Abaaoud var hovedmanden bag terrorangrebet i Paris 13. november 2015
Belgiskfødte Abdelhamid Abaaoud var hovedmanden bag terrorangrebet i Paris 13. november 2015

Abdelhamid Abaaoud. Efterretningstjenester rundt om i Europa kendte hans navn, men alligevel rejste belgiskfødte Adbelhamid i august 2015 fra Islamisk Stats højborg i Syrien via Tyrkiet til Grækenland og ind i hjertet af Europa. Tre måneder senere sprang tre selvmordsbomber i Paris, og koncertgæster blev taget som gidsler på spillestedet Bataclan. 130 blev dræbt – og Abdelhamid Abaaoud blev identificeret som hovedmanden bag angrebene.

Abdelhamid Abaaouds historie er ifølge en ny rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) et eksempel på de store problemer med manglende kontrol ved Europas ydre grænse, som har ført til, at kendte udlandskrigere kan vende hjem til Europa og begå terrorangreb.

Efter en gennemgang af terrorangreb i Europa gennem de seneste ti år anbefaler rapporten, at EU-landene skal bruge deres energi på at overkomme eksisterende svagheder i den ydre grænsekontrol – særligt når det kommer til at fange allerede eftersøgte personer – samt forbedre den øjeblikkelige deling af efterretninger.

»Hvis EU-landene arbejdede bedre sammen ved den ydre grænse, kunne man måske løse problemet med foreign fighters, der vender tilbage, der,« siger seniorforsker Manni Crone, der er en af to forfattere på rapporten.

Faktisk er det i år blevet muligt øjeblikkeligt at dele ny viden om f.eks. eftersøgte personer eller stjålne pas på tværs af Europa. Men selv om teknologien nu er til stede, sker der stadig mange menneskelige fejl. Særligt i Italien og Grækenland, konstaterer rapporten.

Samtidig bliver opgaven kompliceret af, at terrorister både har brugt falske pas og gemt sig i mængden i de store flygtningestrømme, der er kommet til Europa de seneste år.

Terrorister med europæiske pas

Netop sammenstillingen af den europæiske flygtningekrise og den aktuelle terrortrussel i Europa problematiseres også i rapporten.

En optælling af samtlige succesfulde terrorangreb i Europa fra januar 2016 til april 2017 viser, at ud af i alt 12 angreb blev ingen udført af en person med flygtningestatus, mens fire asylansøgere stod bag fire forskellige terrorangreb. De fleste angreb blev udført af personer med europæiske pas og rødder i Mellemøsten - hvoraf mange havde været i Syrien eller Irak for at kæmpe.

»Vi ved godt, at de fleste, der begår terror i Europa, er »home grown« – altså opvokset i Europa. Så det er fint at få slået fast,« siger Carsten Bagge Laustsen, lektor og terrorforsker ved Aarhus Universitet.

Det understreges i rapporten, at de store flygtningestrømme kan rumme risiko for en øget terrortrussel på sigt.

»Det er jo vigtigt at huske, at vi ikke kan forudsige fremtiden blot ved at se på fortiden. At kun få asylansøgere har været involveret i terror de seneste år, er ingen garanti for, at det vil fortsætte sådan,« siger Carsten Bagge Laustsen.

Selv om den ydre grænsekontrol bliver styrket, er der altså ikke udsigt til, at terrortruslen i Europa forsvinder.

»Det er en god idé at styrke den ydre grænsekontrol. Men samtidig må vi konstatere, at det er en umulig opgave fuldstændig at eliminere terrortruslen i Europa. I takt med at Islamisk Stat mister terræn i Syrien og Irak, tror jeg også, at de vil optrappe deres angreb på vestlige mål,« siger Tore Hamming, ph.d. i Jihadisme fra European University Institute.

Opfordringer til angreb i Vesten sker jævnligt. Senest blev et lydklip lagt på internettet mandag aften, hvor Islamisk Stats talsmand, Abu al-Hassan al-Muhajir, opfordrer til angreb i USA, Europa, Rusland, Asien og Australien.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.