Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FDM: Nye bøder til bilejere udhuler retssikkerheden

Ifølge bilejernes forening FDM effektiviserer politiet på bekostning af bilejernes retssikkerhed, når en bilejer og ikke føreren af bilen fra 1. februar kommer til at hæfte for fartbøder.

Forenede Danske Motorejere (FDM) er betænkelig ved de nye regler, der fra 1. februar lader bilejere hæfte for eventuelle fartbøder i stedet for, at føreren af bilen hæfter. En regel, der bliver indført i forbindelse med, at politiet firedobler antallet af fartkontrolvogne.

»Vi mener, man udhuler retssikkerheden for at gøre arbejdet mere effektivt for politiet,« siger afdelingschef i FDM Per Alkestrup.

Det er, hvis fartgrænsen overskrides med højst 30 procent, at ejeren og ikke føreren af bilen får bøden.

»Man ønsker at lave en administrativ forenkling hos politiet. For med en mangedobling af fotovogne vil der også komme en mangedobling af det administrative arbejde med at følge op på dem, der bliver fotograferet. Det er det, man sætter sig ud over ved at lave den her model,« siger Per Alkestrup.

Reglen gør det sværere for bilejere at komme af krogen, hvis der bliver trykket for hårdt på speederen. Ifølge Per Alkestrup lægger politiet en del af sit eget arbejde over på bilejerne, da det bliver ejerens opgave at få føreren af bilen til at erkende sin skyld, hvis ejeren skal slippe.

For høj hastighed er ifølge politiet en medvirkende faktor i omkring 40 procent af alle dødsulykker i trafikken. Sidste år blev 170 mennesker dræbt i færdselsulykker her hjemme.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.