Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FDM kritiserer brugen af fotovogne: »Vi savner, at politiet dykker dybere ned i ulykkestallene«

FDM fastholder sin kritik af brugen af fotovogne trods politiets argumenter. Samtidig viser nye tal fra Vejdirektoratet, hvor mange ulykker der har været på de ti vejstrækninger, som tegner sig for en femtedel af bødeprovenuet sidste år.

H.C. Andersens Boulevard kommer på andenpladsen over vejstrækninger i Danmark, hvor der er blevet uddelt flest fartbøder - de sådkalte ATK-bøder - i 2016.
H.C. Andersens Boulevard kommer på andenpladsen over vejstrækninger i Danmark, hvor der er blevet uddelt flest fartbøder - de sådkalte ATK-bøder - i 2016.

»FDM har på intet tidspunkt været imod fartkontrol. Vi mener bare, den skal målrettes og gøres synlig.«

Det siger Torben Kudsk, der er afdelingschef i bilejernes forening, FDM. Han har været ude med skarp kritik af politiets brug af fotovogne, efter det er kommet frem, at der sidste år blev uddelt rekordmange bøder for et beløb på over 701 mio. kr. Politiet har ligesom en trafikforsker forsvaret brugen af fotovognene, men FDM fastholder kritikken af den automatiske trafikkontrol, ATK.

Berlingske beskrev onsdag, hvordan en femtedel af bødeprovenuet kommer fra ti vejstrækninger, og også denne oplysning første til kritik fra bilejernes forening. Herunder svarer Torben Kudsk på hvorfor. Inden da har Berlingske set nærmere på ulykkestal fra de ti vejstrækninger.

Vejdirektoratet oplyser, at der i 2013, 2014 og 2015 var henholdsvis tre, fire og to trafikdræbte på de ti veje. Til sammenligning var der på landsplan i alt 191, 182 og 178. En nærmere gennemgang af ulykker på vejene ses herunder med de seneste tal fra 2015.

Du mener, politiet bruger ATK-vognene uhensigtsmæssigt. Hvorfor?

»Ingen af de her ti strækninger er særlige ulykke-strækninger, hvis man ser bort fra Helsingørmotorvejen, hvor der har været vejarbejde. FDM er en stor fortaler for, at de laver kontrol ved vejarbejde også på motorvejen.«

»Generelt kan vi se, at politiet i vid udstrækning er begyndt at holde på motorveje, også selvom der ikke er vejarbejde. Det er interessant, for der er ni gange lavere risiko ved at køre på en motorvej end på en anden vejstrækning. Det er på landevejene, farten for alvor er en dræber,« siger Torben Kudsk, afdelingschef i FDM.

Politi: ATK-vogne opstilles på baggrund af analyser

Rigspolitiets Nationale Færdselscenter oplyser, at ATK-vogne på baggrund af analyser opstilles på særligt hastigheds- og ulykkesbelastede strækninger, ved vejarbejde, på skoleveje, efter henvendelser fra borgere og på steder, hvor de er med til at opretholde »et højt og uforudsigeligt kontroltryk«. Lyder det ikke fornuftigt i dine ører?

»Jo, hvis det bare var tilfældet. For det er de generelle retningslinjer.«

Københavns Politi oplyser ligeledes, at de bruger ATK-vognene på strækninger fundet via ulykkesstatistik. Er det ikke den rette måde, at bruge dem på?

»Nummer to på listen er H.C. Andersen Boulevard, hvor Københavns Politi siger, de laver kontrol, fordi der havde været tre dødsulykker og 72 tilskadekomne i en periode på nogle år. Vores research viser bare, at der er tale om vanvidsbilister, den ene var på motorcykel og kørte om kap, den anden var en bilist, der kørte 115 km/t, og den tredje kom bragende over for rødt på kokain med 200 km/t. Så de tre dødsulykker har været ekstreme tilfælde med folk, der kører helt uden for pædagogisk rækkevidde, og der hjælper en fotovogn jo ikke.«

»Vi savner, at politiet dykker dybere ned i ulykkestallene. Vi synes ikke, det er godt nok, at de bare siger, der har været tre dødsulykker og 72 kvæstede, ergo er der gode argumenter for, at vi holder her. Vi savner stadig at se dokumentation for, at der har været uheld på den strækning, hvor farten har været den afgørende faktor.«

Forsker: Fartkontrol på motorveje har en generelt opdragende effekt

Trafikforsker Niels Agerholm fra Aalborg Universitet pointerer, at »hvis folk vænner sig til, at de kan køre 150 km/t på motorvejen uden konsekvens, så har de en tendens til at tage farten med ud på landevejene.« Er det ikke en god grund til at måle fart på motorvejene?

»Der er ingen tvivl om, at det giver god mening at lave fartkontrol, og det ville give ekstra god mening, hvis politiet var mere synlige omkring det.«

Men netop fartkontrol på motorveje lyder som en god idé, når man spørger Niels Agerholm.

»Jo, men det ville give endnu bedre mening, hvis man satte skilte op. Og man kan ikke dokumentere, at fotovognene har haft en fartnedsættende effekt, når man ser på gennemsnitshastigheden på alle vejene.«

Vejdirektoratet oplyser, at de ikke har et tal for gennemsnitshastigheden for alle veje, men de har et hastighedsbarometer, hvor statistikken er delt op i flere vejtyper. Generelt oplyser Vejdirektoratet, at gennemsnitshastigheden har været en smule lavere på udvalgte vejtyper i 2015 og 2016 i forhold til forrige år.

Forsker: Fartkontrol på motorveje har større effekt end på landeveje

Trafikforsker Niels Agerholm forklarer, at trafikdrab typisk forekommer på landeveje, men han pointerer samtidig, at politiets indsats påvirker langt flere trafikanter, når de laver kontrol på motorveje.

»Man har en tanke om, at det er lige farligt at køre for stærkt alle steder, men det er det ikke. Vejene er forskelligt indrettet, og det er langt mere farligt at køre for stærkt på en landevej end på en motorvej.«

Men forskeren mener, det har en opdragende effekt, og at du samtidig påvirker langt flere på en motorvej end på en landevej.

»Jo, men der er stort set ingen på motorvejen, der lægger mærke til fotovognen, fordi politiet skjuler dem.«

Og du mener ikke, det har en effekt, når man som bilist får bøden efterfølgende, så man sænker farten fremover?

»Det er ikke til at sige. Man kan bare sige, at selvom der blev lagt over 700 mio. kr. i statskassen sidste år, kan vi ikke se det på antallet af dræbte i trafikken.«

Antallet af dræbte i trafikken ser ud til at stige i 2016 i forhold til de tre foregående år, hvor det lå på henholdsvis 178, 182 og 191. Vejdirektoratet oplyser, at der sidste år blev dræbt 215 i trafikken ifølge foreløbige indberetninger.

Politi: Den skjulte og uforudsigelige hastighedskontrol virker

Rigspolitiets Nationale Færdselscenter oplyser, at undersøgelser viser, at den skjulte uforudsigelige hastighedskontrol er med til at påvirke bilisterne til at sætte hastigheden ned generelt. Men du mener alligevel, at de i stedet burde skilte med kontrollerne?

»Den undersøgelse kender vi ikke, og det er ikke det, vi hører fra andre lande. Det transportøkonomiske institut i Oslo, som er verdenskendt for at samle undersøgelser fra hele verden, har lavet omfattende studier, som viser, at den skjulte uforudsigelige kontrol ikke har nogen signifikant effekt på færdselssikkerheden.«

»Det er rigtig fint, at de laver fartkontrol, men det ville være endnu finere, hvis de målrettede indsatsen mod de steder, hvor man ved, at farten er særlig farlig. FDM har på intet tidspunkt været imod fartkontrol - vi måtte gerne have 500 fotovogne. Vi synes bare, man bør målrette indsatsen, så vognene står de steder, hvor vi kan se, at farten er en ulykkesfaktor. Og så i øvrigt gøre dem synlige,« siger Torben Kudsk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.