Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Farvel til en hverdagshelt

Bjørnen med de store kram. Kammeraten, som lo og lo. Sønnen, som passede på det jødiske samfund. I går begravede venner og familie Dan Uzan, som blev offer for terrorskuddene i Krystalgade, på Mosaisk Vestre Begravelsesplads – ved siden af danske ofre fra nazi-koncentrationslejren Theresienstadt.

Dan Uzan, der blev offer for weekendens terrorangreb på den jødiske synagoge i København, blev begravet onsdag på Mosaisk Vestre Begravelsesplads.
Dan Uzan, der blev offer for weekendens terrorangreb på den jødiske synagoge i København, blev begravet onsdag på Mosaisk Vestre Begravelsesplads.

»Jeg er her for at vise Dan min respekt og hans familie min deltagelse... Skal jeg ind dér, hvor bombehundene er?«

Ordene fra Venstres formand og tidligere statsminister falder på vej op ad Vestre Kirkegårds Allé, under lindetræernes silhoutter, langs Vestre Fængsels fire meter høje hegn og rødstensmuren ind til kirkegården.

Kort før den sorte gitterport, bag hvilken familie og venner til Dan Uzan samles på Mosaisk Vestre Begravelsesplads, giver Lars Løkke Rasmussen bombehundene en omgang klap, rusk og nussen.

Før han forsvinder væk fra pressen ind til selve begravelsen, gentager han de ord, han har sagt så mange gange på TV og i pressen efter terrorskyderierne i København:

»Dan var en ægte hverdagshelt. Det er man, når man på den måde stiller op for andre mennesker og påtager sig det ansvar, som Dan gjorde...«

»Hverdagshelt« er et besynderligt ord. Hverdagen er sjældent heroisk. Den er mere... hverdag. Vinduerne skal pudses før glorien. Men når nogen dør, når verden går amok, jorden åbner sig under os, har vi brug for en helt.

Dan Uzan er den helt. Han passede på andre mennesker før sig selv. Han kan meget vel have været med til at afværge en massakre. Dan døde ikke for ingenting, han døde for andre.

Natten til lørdag affyrede Omar Abdel El-Hussein dét skud, som først sårede og siden dræbte Dan Uzan, som stod frivillig vagt foran synagogen i Krystalgade. Hans ansvar var adgangskontrollen. Vel vidende at kulturhuset Krudttønden tidligere på dagen var blevet angrebet, samt at en gerningsmand var på fri fod, stod han dér - selv ubevæbnet, men ledsaget af to politifolk. I huset bag ham holdt en jødisk familie konfirmationsfest med 80 deltagere. Blandt dem flere børn.

Som en tidligere klassekammerat til Dan Uzan skrev på Facebook: »Uheldigvis var han på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, mens han passede på andre, som han altid gjorde.«

De fleste kender i dag historien. Jøder såvel som ikke-jøder. Dans historie er blevet hele Danmarks.

Det giver en speciel begravelse, hvor venner og familie med røde øjne og sorgen hængende som et dybt mørke over ansigterne må dele Dan Uzan – deres Dan – med alle os andre. Den bliver ikke mindre speciel af, at mænd med finskytterifler og uniformer til bykamp står vagt.

Partileder Anders Samuelsen fra Liberal Alliance går den særlige gang, som folk gør på vej til en begravelse. Let foroverbøjet, ludende og indadvendt.

»Dan Uzan var en skulder, mennesker kunne læne sig op ad,« siger han.

En kæmpestor, sød og kærlig ven

Dan Uzan voksede op i Hvidovre. Moren er dansk og faren israelsk.

Dan blev sendt på Carolineskolen. Han var fast målmand for det jødiske fodboldhold, Hakoah, i København. Han deltog i hele fem internationale jødiske sportslege, såkaldte Maccabiader. Dan Uzan blev uddannet cand.polit. og har arbejdet i SAS og for Tiger-kæden.

Jack Sanneh er, som Dan Uzan var det, på den anden side af to meter høj. Jack Sanneh er sort og vugger op ad alléen på vej til begravelsen med basketball under armen. På bolden, som ikke ser meget større ud end en fodbold i hans hænder, står navnene på mange af Dans venner.

»Jeg har så mange gode minder med Dan. Især fra banen. Han var ikke verdens største basketspiller. Men han kæmpede.«

David Oliver Fischer var en anden af Dan Uzan venner:

»Jeg har gået i både børnehave og folkeskole med Dan på Carolineskolen. Vi spillede også fodbold sammen i den jødiske fodboldklub, Hakoah. Begravelsen er som alle andre begravelser. Bare mere meningsløs. Han blev likvideret, fordi han var jøde.«

Han kommer til at savne Dan Uzans kram.

»Dan var sød og kærlig og kæmpestor. Altså i fysisk forstand. Han var måske 2,05 m høj og kunne ikke gøre en kat fortræd. Man fik altid et kæmpe bjørnekram, når man mødte ham,« fortæller David Oliver Fischer, som driver den lille italienske restaurant Fischers på Østerbro.

»Jeg så ham sidst i sommer, hvor vi havde en gammel klassesammenkomst her på restauranten. Det specielle ved et jødisk fællesskab er, at vi holder sammen i mange år. Vi holder af hinanden og hjælper – også i situationer som denne.«

Efter begravelsen har han inviteret gamle skolekammerater, Dans holdkammerater fra basketballklubben og gamle fodboldvenner på mad og vin. En 60-70 mennesker. De skal drikke vin, spise stenbiderrogn, ribeye-steaks og hjemmelavet humus i pitabrød. Deres gamle dansklærer fra skolen kommer. De skal hygge sig. Og mindes Dan.

Naturligt for Dan at kere sig om andre

Dan Uzans fætter, Flemming Voetmann, har som en af de få fra familien, som ellers har ønsket at få fred, udtalt sig om Dan.

Dan har været frivillig vagt i det jødiske samfund i mange år. Han kendte sikkerhedsforholdene og rutinerne, fortalte hans fætter i en udtalelse til Ritzau.

Han beskrev Dan Uzan som en, der altid tilbød sin hjælp både over for synagogen og familien.

»Det har faldet ham naturligt at kere sig om andre og at tilbyde sin hjælp.«

Derfor var det heller ikke overraskende, at det var ham, som stod vagt den nat i Krystalgade. Flemming Voetmann beskrev ham som »den, der stillede op«.

Også i familien, hvor han var en ivrig legeonkel for nevøer og niecer, fortalte Flemming Voetmann.

»Han var det varmeste menneske, jeg nogensinde har mødt.«

Der er sket meget siden udtalelsen til Ritzau søndag, fortæller Flemming Voetmann.

»Hundredvis, som har mødt ham på deres vej, har sagt det samme til os i familien og til hans forældre. At han var et kæmpestort menneske. Ikke kun fysisk. Det har været meget rørende, også for Dans forældre.«

De er ikke af en generation, som ser meget TV eller følger med på sociale medier. Derfor var de mildt sagt forbløffede, da de gjorde turen sammen med Flemming Voetmann ind til Krystalgade mandag eftermiddag. Hele vejen ind fra Hvidovre så de flag på halvt på alle officielle bygninger. For Dan. Flemming Voetmann viste dem et foto af flaget på halv på Dybbøl Mølle. Bagefter fandt et foto af EU-Kommissionen med flaget på halvt.

Der skete noget, ikke mindst for Dan Uzans far, da han så de hundredvis – hvis ikke tusinde – hilsener i Krystalgade.

»Der faldt noget på plads for Dans far dér i det, der ellers havde været meningsløshed,« siger Flemming Voetmann:

»Sådan er det også til begravelsen i dag. Det er måske svært at forstå, men den enorme deltagelse har været dybt rørende for os i familien og har hjulpet os.«

Der lyder en høj salmesang på hebraisk, begravelsen er begyndt.

»Det er ikke normalt...«, begynder Dan Rosenberg Asmussen, formand for Det Jødiske Samfund.

»Vi er i sorg, Danmark er i sorg, jøder i hele verden er i sorg.«

Han fortæller om Dan.

»Dan var inde at se en komedie i biografen. Han grinede så højt, at han fik hele salen til at grine med. Bagefter kom folk og takkede ham, fordi hans latter var så gavmild. Den latter og den glæde begraver vi ikke i dag. Den findes i ethvert menneske, som har haft det privilegium at møde Dan.«

Ingen skal være i tvivl om, at Dan Uzan har gjort et offer, som de danske jøder aldrig glemmer. Dan Uzan begraves lige ved siden af mindestenen for ofrene fra koncentrationslejren Theresienstad.

Dans begravelse er slut. Statsminister Helle Thorning-Schmidt forlader Mosaisk Vestre Begravelsesplads. Hendes øjne er helt blanke.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.