Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Farlige gasser trækker ind på skoler og institutioner: »Over tid ser vi flere børn med hvæsende vejrtrækning«

En række skoler og daginstitutioner i København ligger på veje, der er så hårdt ramt af forurening, at farlige gasser trækker ind i skolegården, klasseværelserne og stuerne. Kommunen bør installere luftrensere på de mest udsatte, lyder det.

Borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune Anna Mee allerslev vil have luftrensere på de skoler, der ligger på de mest forurenede veje. Her står hun ved Ellebjerg Skole, som ligger på P. Knusens Gade, som er en af Sydhavns mest forurende gader.
Borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune Anna Mee allerslev vil have luftrensere på de skoler, der ligger på de mest forurenede veje. Her står hun ved Ellebjerg Skole, som ligger på P. Knusens Gade, som er en af Sydhavns mest forurende gader.

En lang række skoler, vuggestuer og børnehaver i København ligger ved så befærdede veje, at partikler og gasser fra biltrafik siver ind på stuerne og i klasseværelserne.

Ved flere af skolerne og daginstitutionerne er der ligefrem målt værdier af den skadelige kvælstofdioxid (NO2) på over den af EU fastsatte maksimale grænse.

Det vil de Radikales borgmester i København, Anna Mee Allerslev, nu gøre noget ved. De skoler og institutioner i byen, der ved indgangen har fået målt de højeste koncentrationer af kvælstofdioxid, skal have sat luftrensere op, der kan rense luften løbende indvendigt på skolen eller i daginstitutionen.

»Vi har et stort problem med luftforurening i København. Vi har talt om det i mange år, men der er ikke rigtigt sket noget. Op mod 500 københavnere dør hvert år på grund af luftforurening, og vi ved, at mange af de mest forurenede byveje ligger midt i København. På flere af de store veje ligger også skoler og daginstitutioner. En løsning er at investere i luftrensende foranstaltninger. Vi har teknologien til at bruge dem inde i klasseværelserne, i børnehaverne og andre steder. Forureningen slipper ind i lokalerne,« siger Anna Mee Allerslev.

Dieselbilen er den store synder

NO2 eller i daglig tale kvælstofdioxid dannes ved alle forbrændingsprocesser ved høj temperatur. Derfor er kilderne især brændeovne og forbrænding af diesel og benzin. Den store kilde til kvælstofdioxid i storbyerne er udstødningsgas fra de populære dieselbiler.

Grænseværdien for kvælstofdioxid i luften er 40 mikrogram per kubikmeter luft i gennemsnit over et år.

Steffen Loft er Institutleder på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og har stor ekspertise i luftforurening og dens negative effekter på kroppen.

»Vi kan se, at der er en række sundhedseffekter, der knytter sig til forhøjede NO2-værdier. Ser vi over tid, ser vi flere børn med hvæsende vejrtrækning eller indlæggelser for astma og andre luftvejssygdomme, når der er mere NO2 i luften. På den lange bane kan man se, at de, der bor i områder, hvor der er meget NO2, typisk har påvirket helbred og dør tidligere,« siger Steffen Loft.

Men trænger kvælstofdioxiden ind i klasseværelserne?

»NO2 og dieselpartikler kan trænge ind i klasselokaler og skoler, hvis man ikke lukker dem hermetisk af, og skoleeleverne sidder jo længe i klasseværelserne. Så luftrensere kan i princippet godt være en løsning. Men andre ting er bestemt også vigtige. Det er for eksempel meget vigtigt, at der er et godt luftskifte i lokalet, for ellers vil ophobning af CO2 og andet give dårligt indeklima med nedsat præstation,« siger han.

Grænseværdien på 40 mikrogram kalder han et kompromis mellem at gøre noget for sundheden, men samtidig også være pragmatisk.

»En grænseværdi på 40 er et politisk valg. Skulle vi være på den sikre side, skulle der ikke være nogen som helst kilder til NO2 i byen. Fra et folkesundhedsperspektiv ville det være bedre, hvis grænseværdien var lavere og blev overholdt.«

Mindre udledning og mere motion

Smog over storbyer rundt i verden har for længst fået byerne til at bekæmpe forurening. Men den slags ændrer man ikke på fra den ene dag til den anden.

Derfor kan luftrensere være en vej frem. Blandt andre har den danske virksomhed Infuser kørt et forsøg på den danske ambassade i Beijing med den type af luftrensere, som Anna Mee Allerslev har i tankerne.

Se hvordan en luftrenser ser ud her.

Luftrensere kommer i flere modeller, men to kunne være aktuelle. EN slags maskine kan suge luft ind udefra og rense den på vejen, hvilket er modellen i Beijing. En anden mulighed er at rense luften via recirkulation indendørs. Altså suge luften ind, rense den og spytte den ud igen. Det vil også rense luften for CO2, som er en af de største kilder til dårligt indeklima også i folkeskolen.

Kåre Press-Kristensen er seniorrådgiver ved Det Økologiske Råd. Han peger på en vigtig pointe: Forurening med fine partikler i Danmark kommer for tre fjerdedeles vedkommende fra kilder uden for landet: Skibe, kulværker i England og Polen og så videre. Resten kommer fra kilder indenlands, og i byen er der især tale om partikler og gasser fra udstødning samt fra brændeovne. Så selv om vi i Danmark gør, hvad vi kan for at mindske udledning, blæser der forurenet luft ind over os.

»Luftrensere vil både fjerne forurening fra den lokale trafik og brændeovne, men også den forurening, der kommer udefra,« siger han.

Ifølge Kåre Press-Kristensen går det den rette vej med forureningen i Danmark og i København. Årsagen er især EU-regulering af forurening fra udstødning i trafikken.

»Men der er stadige en samfundsøkonomisk milliardudgift bare i København som konsekvens af luftforureningens sundhedsskader. Det er en stor samfundsøkonomisk udgift«.

»Man kan faktisk slå to fluer med et smæk her. Man skaber både et bedre indeklima med mindre CO2 og mere ilt, og samtidig kan man få fjernet sundhedsskadelige partikler og gasser, der især generer børn med luftvejslidelser, så deres indlæring bliver bedre. Hvis man generelt kan øge indlæringsniveauet som konsekvens af det her, så er jeg ikke i tvivl om, at det rent samfundsøkonomisk vil være en rigtig god investering,« siger han.

Ifølge Kåre Press-Kristensen er der tre veje at imødegå forurening og forureningens konsekvenser. Og alle bør de komme i spil.

»Man kan skrue på kilderne, så der bliver mindre forurening. Man kan samtidig være pragmatisk og skrue ned for den forurening, der er, ved at rense luften i bygninger, og så kan vi sørge for at dyrke en masse motion, så vi bliver mere resistente over for nogle af de sygdomme, som forureningen medfører - særligt diabetes, hjertekarsygdomme og blodpropper. Alle tre håndtag kan man trække i,« siger han og understreger, at den gamle vandrehistorie om, at det er mere usundt at løbe rundt om søerne i København på grund af os fra biler end at lade være, ikke holder.

Rundt regnet 90 skoler og daginstitutioner

Ifølge borgmesteren er der i Københavns Kommune omkring 90 skoler eller daginstitutioner, der har en værdi på over 20 mikrogram NO2 per kubikmeter. Altså under EUs grænseværdi. Men der er behov for at rense luften alligevel, mener Allerslev.

Hun vil nu få sin forvaltning til at lave et oplæg til et budget, som hun kan tage med til de kommende budgetforhandlinger i København.

»Der bliver slet ikke gjort nok for at mindske luftforureningen i København. Og på langt sig skal vi en endnu mere ambitiøs vej, det er helt sikkert. Men nu og her kan vi sørge for, at børnene får bedre sundhed. Bare udsættelse for NO2 er farligt i sig selv. Der er meget astma og allergi og mange sygedage forbundet med det - også for de voksne,« siger hun.

Kabell: Uambitiøst

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell Fra Enhedslisten vil »ikke her og nu tage endegyldigt stilling til forslag, der skal indgå i budgetforhandlingerne«.

»Men umiddelbart synes jeg, at de Radikales tilgang til at løse problemerne med luftforureningen er uambitiøs. Børnene er jo ikke kun udsat for de skadelige partikler, når de opholder sig i klasselokalerne. Luftforureningen er jo også et stort problem for børnene, når de opholder sig hjemme, skal til og fra skole eller opholder sig på skolernes udearealer,« siger han og fortsætter - med en eksempel fra Gasværksvejens Skole, hvor en række bekymrede forældre har fået kommunen til at arbejde på at mindske forureningen ved skolen.

»På Vesterbro er vi gået anderledes hårdhændet til værks for at løse problemerne med luftforurening ved Gasværksvejens Skole. Her har vi ensrettet gaden, og så bruger vi vores trafiksignaler til at sikre, at bilerne ikke holder i kø foran skolen. Dermed har vi reduceret luftforureningen med mere end 20 procent. Jeg håber, at de Radikale vil være med til lignende tiltag for at nedbringe trafikken ved skoler og daginstitutioner andre steder i byen,« siger Kabell.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.