Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Farlige franske fødsler

Selv om det medicinske præparat Misoprostol anklages for at udløse fødsler med handicappede og døde børn, så tillader Sundhedsstyrelsen fortsat, at fødselslæger herhjemme bruger det. I Frankrig har myndighederne reageret anderledes skarpt på anklagerne.

Timéo Joux (midten) blev hjerneskadet ved fødslen, hvor hans mor havde fået Misoprostol. I dag er han handicappet og stærkt afhængig af hjælp fra sine søskende og forældre. Privatfoto.
Timéo Joux (midten) blev hjerneskadet ved fødslen, hvor hans mor havde fået Misoprostol. I dag er han handicappet og stærkt afhængig af hjælp fra sine søskende og forældre. Privatfoto.

Da Timéo i november sidste år fyldte to år, måtte han have hjælp fra sin storebror og storesøster til at puste lysene ud på æblekagen. For de fleste toårige kan små stearinlys være genstridige, men hvor andre børn knækker koden med alderen og en dag stolt selv kan puste til, så vil arbejdsdelingen sikkert gentage sig længe endnu i Timéos familie. For Timéo er spastisk lammet og har ingen kontrol over sin motorik. Det betyder, at han i år fremover får brug for hjælp fra sin bror, søster, far eller mor til de små og store ting i livet.

Handicappet opstod, da Timéo kom til verden i november 2010. Hans mor, Aurélie Joux, var gået over tiden i sin graviditet, og på hospitalet Poissy-Saint Germain i Paris fik hun derfor en pille, der skulle sætte fødslen i gang. Pillen indeholdt præparatet Misoprostol. Det er udviklet til – og medicinsk godkendt til – at behandle mavesår. Men da Misoprostol har den afledte effekt, at det forårsager sammentrækninger i livmoderen hos gravide, bliver det i en lang række lande også brugt til at sætte fødsler i gang med.

Virkningen satte hurtigt ind hos Aurélie, og Timéos mor fik hyppige og voldsomme veer. Så voldsomme, at de til sidst fik livmoderen til at briste. En akut livstruende situation, hvor barnet ikke får ilt, og moderen risikerer at forbløde. Timéo blev derfor forløst akut ved brug af en sugekop, men iltmanglen havde gjort ham blå og slap, og lægerne vurderede ham som livløs. Han blev genoplivet og kørt til et hospital i Paris med speciale i intensivbehandling. Her lagde lægerne det nyfødte spædbarn i respirator og nedkølede samtidig Timéos krop i et forsøg på at reducere risikoen for varige hjerneskader. Først efter fem dage i respirator åbnede Timéo øjnene så meget, at hans mor kunne få øjenkontakt.

I dag, knap tre år senere, er Timéos liv præget af ugentlige besøg hos terapeuter og behandlere, der prøver at hjælpe hans motorik på vej. Når han skal omkring hjemme i lejligheden, foregår det i en specialbygget gåvogn, der minder om en gyngehest. Når han sidder, foregår det i en specialbygget stol med hovedstøtte for at aflaste nakkemusklerne.

Timéos sag ligner flere af de sager fra Danmark, som Berlingske i det seneste halve år har afdækket om Misoprostols sjældne, men alvorlige bivirkninger. Sager, hvor danske kvinder eller deres børn har fået varige mén efter voldsomme fødsler, der blev sat i gang med Misoprostol. Som fireårige Filippa fra Søborg, der lider af spastiske lammelser, fordi hendes mors livmoder revnede under en fødsel med Misoprostol på Gentofte Hospital. Eller endnu værre de sager, hvor mødre mistænker Misoprostol for at være årsag til, at deres barn ikke overlevede fødslen.

Den franske dreng har lagt navn til foreningen »Timéo et les Autres« – »Timéo og de andre«. Den blev stiftet i november 2011, da Timéos forældre via internettet blev opsøgt af et ægtepar fra Paris, Anne og Frédéric Loirette. Da Anne Loirette fødte parrets søn, fik hun Misoprostol. Det udløste en vestorm, som mindskede ilttilførslen til barnet, som derfor blev forløst ved et akut kejsersnit og lige derefter havde en såkaldt apgarscore på 2. Skalaen går fra 0 til 10, hvor 0 er et dødt barn og 10 et sundt og velfungerende. Deres søn slap dog heldigere fra den voldsomme fødsel end Timéo og har i dag ingen varige mén.

Ligesom Timéos forældre havde Anne og Frédéric Loirette siden fødslen søgt efter svar på, hvad der gik galt. Sammen fandt de ud af, at andre familier også havde dårlige erfaringer med Misoprostol. Og sammen stiftede de »Timéo et les Autres«. Den har et klart formål, forklarer Anne Loirette:

»Vores mål er at få stoppet brugen af Misoprostol ved fødsler. Vi vil have undersøgt, hvor udbredt brugen af præparatet har været, og hvor mange ofre der er. Samtidig skal det sikres, at forkert brug af præparatet bliver indberettet, og at de berørte får mulighed for at prøve deres sag ved en klageinstans,« siger hun.

Timéos sag har vakt opsigt i Frankrig. Særligt efter at hans forældre i det franske patientklagesystem fik medhold i, at Misoprostol var skyld i, at fødslen udviklede sig katastrofalt. Samtidig blev hospitalet pålagt at betale erstatning til forældrene.

Siden har andre meldt sig. 28 kvinder har kontaktet foreningen og fortalt om fødsler, hvor barnet døde (to sager), hvor livmoderen revnede (tre sager), hvor mor eller barn har fået varige mén (tre sager) eller sager om føtal stress – hvor barnets hjerterytme blev negativt påvirket under fødslen (23 sager). Helt parallelt med hvad der skete i Danmark, efter at Berlingske i marts skrev om de første Misoprostol-sager, og flere siden dukkede op. Der er desuden sket svigt i såvel de franske som det danske sundhedsvæsen. Personalet på de franske hospitaler har ikke indberettet de alvorlige Misoprostol-sager til de franske sundhedsmyndigheder. Akkurat som de danske læger, der i en årrække ikke har indberettet sager, hvor Misoprostol kan have haft alvorlige bivirkninger ved fødsler. Det har de ellers pligt til at gøre.

Alt dette fik i februar i år den franske lægemiddelstyrelse, ANSM, til at reagere skarpt. ANSM advarede i en skrivelse om, at Misoprostol kan forårsage alvorlige skader, hvis det anvendes ved fødsler:

»Det nationale agentur for medicin og sundhedsprodukter (ANSM) advarer al sundhedspersonale om de risici, der er forbundet med uautoriseret brug af præparater, der ikke specifikt anbefales til lægelig igangsættelse af fødsler. Ved igangsættelse af fødsler fra 37. uge kan anvendelsen af uautoriserede præparater, uanset administrationsmåden, udgøre en alvorlig sundhedsrisiko for moderen og barnet. Således er der rapporteret om alvorlige uønskede effekter ved brugen af Cytotec (Misoprostol, red.) som middel til fødsels-igangsættelse, bl.a. bristning af livmoderen, blødninger og uregelmæssig hjerterytme hos fosteret.«

Professor Joseph Emmerich er direktør i den afdeling i ANSM, der har udstedt advarslen. Han siger til Berlingske:

»Vi mener ikke, at Misoprostol bør bruges ved fødsler. Det er vi meget klare omkring, for det er ikke godkendt til denne brug, og man kender ikke med sikkerhed bivirkningerne ved det. Der findes et andet, godkendt produkt, som er udviklet og godkendt til at igangsætte fødsler med, så vi ser slet ingen grund til, at man bruger Misoprostol.«Den franske sundhedsminister, Marisol Touraine, har desuden skrevet et brev til »Timéo et les Austres«. Heri forklarer ministeren, at myndighederne er stærkt optaget af at sikre, at medicin kun bruges til det, det er godkendt til. Og at ANSM derfor har indkaldt foreningen for de franske fødselslæger til møde i sagen og bedt Pfizer, som sælger Cytotec, om at gøre sit til at sikre, at medicinen kun bruges til det, den er udviklet til – behandling af mavesår. Samtidig sættes der et arbejde i gang for at få klarlagt, hvad der er sket i de sager, hvor kvinder har fået Misoprostol og har lidt skade.

De franske myndigheders ageren i sagen synes noget mere kontant end herhjemme. Selv om Misoprostol er stærkt omstridt i Danmark, så tillader Sundhedsstyrelsen fortsat, at det bruges på en række af landets største fødeafdelinger til at igangsætte fødsler med. Styrelsens vurdering af stoffet er, at hvis ellers Misoprostol bruges korrekt, så er det hverken mere eller mindre risikabelt at bruge end de andre præparater på markedet, som er godkendt til at sætte fødsler i gang med. Det fremgik af en redegørelse, som styrelsen afleverede i maj måned. Den blev dog skarpt kritiseret for at male et alt for positivt billede af Misoprostols effekter. Og siden har sundhedsminister Astrid Krag (SF) – stærkt presset af et enigt sundhedsudvalg – krævet, at Sundhedsstyrelsen fremlægger en plan for, hvordan overvågningen af Misoprostol og indberetninger af utilsigtede bivirkninger kan sikres. Den plan fremlagde styrelsen fredag i denne uge, og den indholder den hidtil mest omfattende kulegravning af fødselsområdet, hvor brugen af Misoprostol og igangsatte fødsler i de kommende to år skal overvåges nøje. Men indtil resultaterne af det arbejde ligger klar i start 2016, vil Sundhedsstyrelsen fortsat tillade, at danske hospitaler bruger Misoprostol til at sætte fødsler i gang med.

Modsat Sundhedsstyrelsen mener det franske lægemiddelagentur ikke, at det er godtgjort, at Misoprostol er sikkert at anvende ved fødsler. Det siger professor Joseph Emmerich:

»Vi mener ikke, at bivirkningerne og virkningen af dette præparat er tilstrækkeligt belyst. Vi har ikke set nogen grundige, randomiserede undersøgelser, der er tilstrækkeligt store til at kunne tage højde for disse sjældne bivirkninger, og derfor kan vi ikke sige noget om, hvorvidt det er sikkert at bruge Misoprostol ved fødsler.«Men fortalerne for præparatet mener, at der kun er tale om sjældne bivirkninger?

»At bivirkningerne forekommer sjældent er ikke noget argument. Selv hvis vi f.eks. antager, at det kun er én ud af 10.000 kvinder, som risikerer de alvorlige bivirkninger, så er det stadig meget alvorligt for den kvinde eller det barn, som rammes. Og selv hvis vi antager, at det kun er 10-20 kvinder, som hvert år oplever alvorlige bivirkninger i Frankrig, så er det 10-20 for mange,« siger Emmerich.

Han tilføjer, at ANSM ikke har mulighed for at forbyde de franske læger at bruge Misoprostol, men at man i denne måned forventer at udsende en skærpet advarsel omkring Misoprostol.

På Christiansborg undrer Enhedslistens sundhedsordfører, Stine Brix, sig over, hvorfor de franske sundhedsmyndigheder reagerer så anderledes fra de danske. Hun har derfor bedt sundhedsminister Astrid Krag forklare, hvad de danske myndigheder vil gøre, nu hvor et andet EU-land fraråder brugen af Misoprostol.

»Jeg forstår ikke, hvorfor man i Danmark stadig holder fast i, at Misoprostol er sikkert til at igangsætte fødsler, når det ikke er godkendt til det formål, og når der findes godkendte alternativer. Det er foruroligende at læse de franske myndigheders advarsel om Misoprostol. De skriver direkte, at det kan få alvorlige konsekvenser for mor og barn, og de fraråder, at man bruger Misoprostol til at igangsætte fødsler,« siger hun.

Sundhedsminister Astrid Kragh oplyser til Berlingske, at Sundhedsstyrelsen som led i sin handlingsplan om Misoprostol skal se på erfaringerne fra andre lande, herunder Frankrig.

Interessen går begge veje. I juli var Anne og Frédéric Loirette i Danmark for gøre de franske myndigheder opmærksomme på den danske debat. Samtidig er de ved at indsamle sager fra Sverige og Storbritannien i forsøget på at få rejst sagen på europæisk plan.

Mens det arbejde står på, venter Timéos forældre stadig på en endelig afgørelse af deres sag. Hospitalet i Saint-Germain har nægtet at betale den erstatning, som et patientklagenævn ellers dømte det til. Derfor har hospitalet anket sagen, som fortsat er under behandling i det franske klagesystem.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.