Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Farfar for retten i incestsag

En teenagepige har mistet meget af sin familie efter at have anmeldt sin farfar for overgreb. Flere af familiemedlemmerne kalder beskyldningerne for løgn.

Det har haft store personlige konsekvenser for en i dag 19-årig pige fra Ishøj vest for København at anmelde sin farfar for seksuelt misbrug gennem flere år. Farfaren fungerede som hendes plejeforælder.

Hendes søster, far og farmor tror ikke på hende, og de kalder beskyldningerne for løgn. De er alle på farfarens side i retssagen, som mandag fortsatte i Retten i Glostrup, hvor de var mødt op for at vise deres støtte til den tiltalte mand.

Kun pigens mor samt hendes kæreste gennem knap to år og hans mor tror på hende. Hun er nu flyttet ind hos kæresten.

- Selv om vi har støttet hende hundrede procent, er det jo ikke det samme, for vi er ikke hendes familie, sagde svigermoren i retten og fortalte, at det har været hårdt for pigen, at familien har vendt sig mod hende.

Hun fortalte også, at hun med det samme fik fornemmelsen af, at ikke alt var, som det skulle være hos hendes søns nye kæreste.

- Jeg kunne mærke med det samme, at der var noget galt, og at hun havde nogle lig i lasten. Men jeg vidste ikke, hvor alvorligt det var, sagde hun.

Hun har aldrig nogensinde tvivlet på, at det, pigen fortalte, var sandt.

Det var, da pigen fik et intimt bånd og venskab med sin nye kæreste, at hun for første gang åbnede for de seksuelle overgreb og voldtægter, hun var udsat for som barn.

Overgreb, som farfaren beskrev som "hygge," og som foregik, mens farmoren var til banko, blev det forklaret.

Kæresten afgav også forklaring mandag i retten. Han fortalte, hvordan pigen hele tiden græd meget, skar i sig selv, kiggede ud i luften og havde svært ved at have sex.

Han kan tydeligt huske den aften, hvor kæresten valgte at fortælle om oplevelserne fra barndommen.

- Hun brød helt sammen. Man kunne godt mærke, at det var noget, hun havde holdt inde meget længe, siger han.

Under retssagen sad den tiltalte ældre mand og lyttede passivt. Han kiggede for det meste ned i bordet og gav ikke udtryk for nogle følelser. Han nægter alle anklager mod ham.

Der ventes at falde dom i sagen fredag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.