Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Far får sin anden dom for at skjule to små børn

Børn skjules i Cameroun af faren, der nu er idømt ubetinget fængsel i to år.

Arkivfoto: Retten i Glostrup har idømt den 44-årige Isaac Saahdong Choifor ubetinget fængsel i to år. Tidligere fik han en straf på fængsel i halvandet år for præcis den samme forbrydelse.
Arkivfoto: Retten i Glostrup har idømt den 44-årige Isaac Saahdong Choifor ubetinget fængsel i to år. Tidligere fik han en straf på fængsel i halvandet år for præcis den samme forbrydelse.

En mand fra Cameroun er onsdag på ny blevet straffet med fængsel, fordi han har skjult to små børn for moren.

Retten i Glostrup har idømt den 44-årige Isaac Saahdong Choifor ubetinget fængsel i to år. Tidligere fik han en straf på fængsel i halvandet år for præcis den samme forbrydelse.

Det er moren, der bor i Albertslund, der er tilkendt forældremyndigheden.

»Han har anket til landsretten,« siger anklager Henrik Uhl Pedersen fra Københavns Vestegns Politi.

Faren bragte børnene til Cameroun, da han og moren var gået fra hinanden. Men da han ikke har gjort noget aktivt for at bringe børnene tilbage, fortsætter forbrydelsen, mener anklagemyndigheden og retten.

Til bt.dk siger anklageren, at faren jævnligt taler i telefon med børnene.

»Vi har skaffet moren en advokat, og en advokat i Cameroun forsøger at få børnene tilbage til deres mor. Udenrigsministeriet har været inde over, men i sidste ende er det faren, som kan skaffe dem hjem igen. Der er grænser for, hvor meget vi kan gøre,« siger Henrik Uhl Pedersen.

Flere gange tidligere har der været straffesager mod mødre eller fædre, som holder børn væk fra den, der har forældremyndigheden.

For eksempel er en iransk mand blevet straffet fem gange for den samme fortsatte forbrydelse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.