Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Familietamtam« og »mundlort« debuterer i ordbog

Ordnet.dk opdateres med nye opslagsord i bestræbelserne på at komme på niveau med store udenlandske ordbøger.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) vil tilføje 10.000 nye opslagsord til deres netordbog, Den Danske Ordbog, over de næste to år, og de første 1022 tilføjelser offentliggøres fredag 22. april, skriver DSL i en pressemeddelelse.

Blandt de nye ord i danskernes foretrukne netordbog er »familietamtam«, »borgherre« og »countrylook«, men også mere almenkendte ord som »busrute«, »oliepris« og »modetøj« er blandt nyhederne, som DSL mener, det var på tide kom med i ordbogen.

»Dansk er ikke fattigere på ord end for eksempel engelsk - det er simpelt hen ordbøgerne, der har været mindre. Det vil Det Danske Sprog og Litteraturselskab gøre noget ved,« skriver DSL i pressemeddelelsen.

»Hvis det danske sprog skal have en opdateret betydningsordbog, der for alvor kan sammenlignes med de store udenlandske, er en sådan ambitiøs forøgelse af antallet af opslagsord en nødvendighed.«

Ordbogen rummer også udtryk, og her kan »brunt værtshus« og »hænge i gardinerne« nævnes blandt nogle af de nye tilføjelser.

Det er desuden blevet muligt for brugerne at lytte til endnu flere lydfiler på hjemmesiden, så man ikke er i tvivl om udtalen. 7500 lydfiler er tilføjet, og det bringer antallet af lydfiler op på 89.000 på siden.

Den Danske Ordbog har 85.0000 besøgende på hverdage, og på adressen ordnet.dk finder man ordbogen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.