Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Familiefar kørte rundt med pistol i bilen

En mand fra Roskilde har forklaret, at han fik en pistol fra 2. verdenskrig af sin far. Nu skal han i fængsel.

Roskilde: En 41-årig familiefar fra Roskilde fik lørdag i Retten i Roskilde en straksdom på seks måneders fængsel for at opbevare en skarpladt pistol fra 2. verdenskrig.

Politiet fandt pistolen ved en tilfældighed i forbindelse med en ransagning i mandens hjem. Her ledte politiet efter en anmeldelse efter narko og fandt en mindre mængde amfetamin.

Rutinemæssigt gennemsøgte politiets også mandens bil, og det var her, betjentene fandt den skarpladte gamle pistol, der angiveligt har over 70 år på bagen.

- Manden har forklaret, at det var en pistol, som han havde fået overdraget af sin far. Han ønskede ikke at have den liggende i hjemmet, og derfor havde han lagt den i bilen og glemt alt om den, siger vagtchef Michael From, Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden har tilsyneladende kørt rundt med pistolen i bilen i et stykke tid.

Men selv om man er ukendt i politiets register, og selv om man ikke selv har kriminelle hensigter, så er det altså strafbart at ligge inde med et skydevåben, fastslår vagtchefen.

- Moralen er, at man skal skaffe sig af med den slags våben, når politiet har frit-lejde-aktioner. Det koster at opbevare dem, for samfundet accepterer ikke, at folk har skydevåben liggende. Så se nu at få afleveret ulovlige våben, siger Michael From.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.