Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Familie forsvundet - søn er tidligere soldat og PTSD-ramt

Politiet efterlyser østjysk krigsveteran og hans forældre, der ikke har givet lyd fra sig siden torsdag.

Jørgen Kragh (t.v.) og Kirsten Kragh (t.h.) er tirsdag blevet fundet dræbt i deres bil.  Sønnen Lars Kragh (i midten) er sigtet for mordet.
Jørgen Kragh (t.v.) og Kirsten Kragh (t.h.) er tirsdag blevet fundet dræbt i deres bil.  Sønnen Lars Kragh (i midten) er sigtet for mordet.

Ingen har hørt fra ægteparret Kirsten og Jørgen Kragh fra Låsby eller deres 42-årige søn Lars Kragh fra Uggelhuse ved Randers siden torsdag.

De tre personer blev efterlyst lørdag, efter at pårørende i flere dage forgæves havde forsøgt at få fat på dem.

Nu viser det sig, at sønnen, der er forsvundet med sine forældre, lider af posttraumatisk stress efter at have været udsendt som soldat.

Over for TV2 Østjylland bekræfter politiet, at sønnen er tidligere soldat. Samtidig er både sønnen og forældrene kendte i veterankredse, hvor de har søgt hjælp gennem to år.

Det oplyser Yvonne Bramsen, der arbejder i Hærens Konstabel og Korporal Forenings livline, til TV2 Østjylland.

På Facebook har Yvonne Bramsen, der kender til familien og har hjulpet familien, sendt en efterlysning af familien ud.

Lørdag ransagede politiet sønnens hjem i Uggelhuse nær Randers. Efter ransagningen har politiet oplyst, at man deler de pårørendes bekymring og frygt for, at der er sket familien noget.

Pårørende til de tre forsvundne østjyder er stærkt bekymrede, da de plejer at være i daglig kontakt med dem. De pårørende har imidlertid intet hørt fra de forsvundne siden torsdag, og derfor har politiet valgt at efterlyse dem.

Ægteparrets koksgrå VW Golf blev lørdag formiddag klokken 10 set passere Limfjordstunnelen ved Aalborg.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.