Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Falske reklamer skal advare mod farlig elektronik på nettet

Forbrugere, der køber legetøj og elektronik på nettet, skal se sig grundigt for, advarer Sikkerhedsstyrelsen.

Arkivfoto: De kritiske briller er særligt påkrævet, når man handler varer uden for Europa.
Arkivfoto: De kritiske briller er særligt påkrævet, når man handler varer uden for Europa.

Et stigende antal danskere handler på nettet, men der er grund til at tage de kritiske briller på, når man går efter især elektronik og legetøj.

Det er budskabet fra Sikkerhedsstyrelsen i en ny kampagne, der lanceres mandag.

»Formålet er at fortælle, at når man køber produkter på nettet, skal man være fuldstændig lige så kritisk, som når man står med det mellem hænderne ude i en fysisk butik,« siger Mette Cramon, kommunikationschef hos Sikkerhedsstyrelsen.

»Ligner det noget, der kan gå i stykker, kan ledningen falde af, eller kan du få et helt lampesæt for syv kroner. Så kan det godt være, man skal tænke på, om det kan være farligt,« siger hun.

Sikkerhedsstyrelsen har flere eksempler på, at mobilopladere, lamper og legetøj, der er købt via nettet, kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

Eksempelvis hvis produktet er konstrueret på en måde, så det kan give stød eller bryde i brand. Eller hvis barnet har direkte adgang til et batteri i et stykke legetøj.

De kritiske briller er særligt påkrævet, når man handler varer uden for Europa.

»Der er rigtig mange købsportaler - eksempelvis Wish og Alibaba - som kan sælge en masse gode produkter. Men der kan også være produkter, der ikke er i orden.«

»Der handler du via sådan en portal måske direkte med en person i for eksempel Kina. Og der står ikke en sikkerhedsstyrelse eller en hollandsk sikkerhedsmyndighed. Det er vigtigt, at forbrugerne er opmærksomme på det, så de aktiverer deres sunde fornuft,« siger Mette Cramon.

Styrelsen vil med kampagnen have folk til at henvende sig, hvis de har købt varer, som efterfølgende har vist sig at kunne udgøre en sikkerhedsrisiko.

»Det er vigtigt, at vi får den viden ind, så vi kan gøre noget ved det og advare andre forbrugere, der har købt det,« siger Mette Cramon.

Styrelsen bruger i kampagnen falske reklamer, som forbrugerne vil kunne opleve, når de bevæger sig rundt på nettet.

Hvorfor benytte sig af falske reklamer i en tid med falske nyheder og massiv vildledning på nettet?

»Falske reklamer er også sat lidt i gåseøjne. Men det er holdt i et reklameunivers.«

»Det nytter ikke noget at lave en folder og lægge den på biblioteket. Vi skal ramme forbrugerne, der hvor de er,« siger Mette Cramon.

De falske reklamer leder forbrugerne ind på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside, hvor de så vil kunne se de gode råd.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.