Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Falske Facebook-mindesider kan skade efterladtes sorgbearbejdelse

Det kan skade de efterladte, når personer, der ikke har spurgt om lov, opretter mindesider for at høste »likes« og tjene penge, lyder det fra aarhusiansk sorgforsker.

Screendump fra Facebook-gruppen "RIP Kamilla Hantusch".
Screendump fra Facebook-gruppen "RIP Kamilla Hantusch".

Kort tid efter at liget af den forsvundne Kamilla Hantusch fra Padborg blev fundet i sidste uge, blev der oprettet en mindeside på Facebook under navnet »R.I.P. Kamilla Hantusch«.

Men det fremgår ikke, hvem der står bag siden, der har fået flere end 6.700 likes. Lektor og internetforsker ved IT-Universitetet i København, Lisbeth Klastrup, har ifølge Kristeligt Dagblad sporet mindst 12 falske mindesider til bare én enkelt ophavsmand. Hun kalder bagmændene bag de falske mindesider for »sorgsnyltere« og vurderer, at formålet med siderne kan være at høste »likes« og tjene penge.

Sorgforsker ved Aarhus Universitet, Maja O’Connor, mener, at mindesider, der er oprettet uden de pårørendes accept, er problematiske. Det kan skade de efterladte i deres bearbejdelse af sorgen, siger hun.

»Vi ved ikke så meget om, hvad det betyder for de efterladte, at nogen opretter en side på nettet om den person, man har mistet. Men man kan forestille sig, at når man mister en elsket person, så har man brug for tid til at finde en ny identitet. Hvad betyder det for mig, at jeg nu er enke eller har mistet mit eneste barn,« siger Maja O’Connor til Berlingske Nyhedsbureau.

»Når en fremmed person opretter en side og sætter billede og navn på og måske filmer sig selv grædende over tabet, så løber de med bolden, inden de efterladte har været klar til at sparke til bolden. Andre overtager ens sorgreaktioner, og det kan være frustrerende, men også provokerende, fordi man ikke selv kan bestemme, hvad der ligger derude på nettet,« siger hun.

Sorgforskeren mener, at folk, der opretter den slags sider, skal bede om lov hos de pårørende først.

»Måske kan det i nogle situationer være okay at have de sider, men man skal bede om lov til det først. Man kan ikke tillade sig at oprette dem uden samtykke, og hvis man får et nej, så skal man lade være,« siger hun.

Hos Facebook beklager PR-repræsentant Jan Fredriksson ifølge Jyllands-Posten, hvis nogle familier føler sig krænket af falske mindesider. Han oplyser, at alle kan anmelde sider, som, de mener, er falske, og så vil Facebook tage stilling til sagen og eventuelt lukke siden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.