Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Falck: Stille nat trods glatte veje

Selvom vejene landsdækkende har været glatte siden onsdag aften og stadig er det torsdag morgen, har de fleste biler holdt sig på kørebanen gennem natten, lyder meldingen fra Falck torsdag morgen.

Regn, slud og snebyger kombineret med minusgrader gjorde onsdag aften de danske veje glatte.

Opfordringen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) til bilister lød derfor på at køre forsigtigt, varsomt og efter forholdene, og torsdag morgen tyder det på, at de danske bilister har lyttet.

I hvert fald melder Falck kun om enkelte hændelser i løbet af natten med biler, som er gledet af vejbanen.

»Det har været en meget stille og rolig nat. Der har været enkelte biler, der skulle trækkes fri eller hives op af grøfter,« siger Peter Miles, der er kommunikationsmedarbejder i Falck.

Selvom Vejdirektoratet allerede onsdag startede saltningen af vejene, så kan især de små veje i kommunerne stadig være glatte torsdag morgen.

»Alle de store motortrafikveje og motorveje er saltet, så der skulle ikke være nogen problemer. Men der er stadig en del kommuner, som melder om glatte veje rundt omkring i hele landet,« siger vagthavende hos Vejdirektoratets Trafikinformationscenter Brit Osted Nielsen, der samtidig opfordrer trafikanter til fortsat at køre forsigtigt.

Ifølge DMI kan danskere bag rattet forvente glat underlag frem til middagstid torsdag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.