Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Faktatjek: Er udviklingen gået i stå, eller er der håb forude for Vollsmose?

Lars Løkke Rasmussen mener, at problemerne i Vollsmose er blevet værre, mens Odenses borgmester mener, at udviklingen går den rette vej. Bydelen Vollsmose har optrådt på listen over socialt udsatte boligområder hvert år, siden den blev indført i 2010. Er udviklingen gået i stå, eller er der håb forude?

Boligkvarteret Vollsmose har optrådt på ghettolisten hvert år, siden den første gang udkom i 2010.
Boligkvarteret Vollsmose har optrådt på ghettolisten hvert år, siden den første gang udkom i 2010.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) varslede i sin nytårstale et målrettet opgør med »parallelsamfund og ghettoområder«, hvor udviklingen går den forkerte vej.

»Derfor må vi droppe illusionen om, at parallelsamfund og ghettoer nok skal forsvinde, hvis vi bare giver tid. Det gør de ikke,« sagde han i talen, inden han specifikt fremhævede boligkvarteret Vollsmose i Odense som eksempel:

»Når jeg besøger for eksempel Vollsmose, er magtesløsheden og isolationen desværre den samme, som da jeg var der sidst. Ja, måske endda værre.«

Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er dog af en anden overbevisning. Han mener istedet, at udviklingen i Vollsmose går den rette vej.

»Der er udfordringer i Vollsmose, det anerkender jeg, men jeg synes bare, det er vigtigt at få alle nuancerne med. Når jeg ser på tallene, kan jeg faktuelt se i forhold til Vollsmose, at det går fremad på en række parametre og har gjort det de sidste par år,« siger Odense-borgmesteren i et interview til Berlingske.

Men hvordan står det egentlig til med udviklingen i bydelen?

Ser man på de definerende parametre i ghettoliste, som Trafikministeriet har udgivet hvert år siden 2010, så kan det være svært at få øje på den store udvikling.

Artiklen fortsætter under grafen.

Som grafen viser, er der sket et lille fald i andelen, der står uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller er under uddanelse. Tilsvarende har gennemsnitsindkomsten fået et hak opad. Resten viser dog stort set status quo. Dermed er Vollsmose et af blot tre boligkvarterer, der lever op til fire ud af fem kriterier for ghettoområder. De resterende 19 opfylder alle tre kriterier.

Alligevel kan Peter Rahbæk Juel godt kan have ret, når han siger, at det går fremad i Vollsmose.

»Det kan være svært at se en udvikling på den overordnede statistik, men når vi går ned på det helt lokale niveau, så kan vi se, at indsatsen har en effekt,« siger Nanna Muusmann, der er sekretariatsleder i Vollsmose Sekretariatet.

Vollsmose Sekretariatet er en projektorganisation, der leverer en række supplerende boligsociale indsatser i bydelen. Hvor den årlige ghettoliste er baseret på det sammenlagte gennemsnit af de to forrige år, så viser de nyeste tal fra 2017, at der sker en vis udvikling i bydelen.

Blandt andet er gennemsnitsindkomsten blandt tilflyttere til Vollsmose steget med over 20.000 kroner om året fra 2016 til 2017. Det skyldes til dels, at Odense Kommune anvender fleksibel udlejning i Vollsmose, således at selvforsørgende familier får lov til at springe foran i boligkøen.

En anden udvikling, der ikke udspejler sig i statistikken fra ghettolisten er, at flere og flere unge fra Vollsmose uddanner sig. I 2017 gennemførte 15,7 procent af Vollsmoses unge under 30 en ungdomsuddannelse mod 11,9 procent i 2016. Samtidig viser de lokale tal, at det blot er 23 procent af de unge under 30, der udelukkende har en grunduddannelse.

»Der foregår en konstant bevægelse, der kan gøre det svært at se udviklingen. Det er ikke alle, der tager en uddannelse, som bliver boende i Vollsmose eksempelvis,« fortæller Nanna Muusmann.

Hun vil ikke kommentere på indholdet i statsministerens nytårstale, da hun er ansat som embedsmand. Til gengæld kan hun fortælle, at en stor infrastrukturplan ligger på tegnebrættet, som skal gøre Vollsmose til et mere attraktivt boligområde:

»Vi arbejder sideløbende med en byudviklingsplan, der helt fysisk skal bryde Vollsmose op i mindre kvarterer af forskellig karakter. Det vil give nye muligheder for at tiltrække en meget mere blandet befolkning.«

Artiklen fortsætter under kortet.

Projektet påbegyndes i 2020 og første fase forventes afsluttet i 2022. På sigt skal kvarteret åbnes op med en bygade og ambitionen er, at Vollsmose skal forbindes med resten af Odense via letbane. Det vil kræve omfattende ombygninger og midlertidig genhusning af adskillige familier.

»Vi ved af erfaring, at det ikke er alle, der vender tilbage efter en genhusning. Så skal man arbejde med, at de nye lejere kommer fra et andet segment,« siger Nanna Muusmann.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.