Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FAKTA: 12 betjente er dræbt i Danmark siden Besættelsen

Palle Sørensen, der i 1965 skød og dræbte fire politibetjente, døde torsdag. Det skriver TV2.

Arkivfoto: 12 danske betjente har mistet livet siden besættelsen.
Arkivfoto: 12 danske betjente har mistet livet siden besættelsen.

Siden Besættelsen har 12 betjente i eller uden for tjenesten mistet livet i Danmark som ofre for kriminelles brug af våben.

Det første drab skete lige efter Anden Verdenskrig. Det seneste var i 2016, da 43-årige Jesper Jul blev skudt i hovedet, da han mødte på arbejde.

Her kan du læse mere om de 12 drab:

1945: Den 19. september overrasker kriminalbetjent Eiler Lindvang, 28 år, den 42-årige Otto Neess under et indbrud i en lejlighed i Valby.

Tyven skyder betjenten, som senere dør på hospitalet. Drabet koster Otto Neess 12 års fængsel.

1950: Landbetjent Harry W. Nielsen bliver skudt, da han standser den 20-årige Helmer Nielsen på en cykel uden lys.

Helmer Nielsen, der var bevæbnet, var særdeles godt kendt hos politiet for en række røverier. Han bliver idømt fængsel på livstid efter drabet.

1965: Fire betjente bliver 18. september skudt ned af Palle Sørensen, der er på flugt i en stjålen bil.

De dræbte betjente var Gert Søndergaard Harkjær, 24 år, Henning Skov Hansen, 24 år, Elmer Gert Jeppesen, 24 år, og Aksel Dybdahl Andersen, 28 år. Palle Sørensen idømmes livsvarigt fængsel. Efter mere end 33 år bag tremmer bliver han løsladt i 1998.

1971: Den 36-årige kriminalbetjent Arne Petersen dør, da han bliver skudt i ryggen under et forsøg på at anholde en sædelighedsforbryder på Djursland. En kollega bliver såret.

Den 21-årige gerningsmand, Kaj Adam Lauersen, begår efter nedskydningen af de to betjente selvmord.

1975: Kriminalbetjent Kurt Bjarne Larsen fra Christianshavn overrasker på vej hjem fra arbejde en mand, der netop havde myrdet en kvinde i en port.

Drabsmanden, den 28-årige Lennart Erik Holm, angriber betjenten og stikker ham ihjel. Han får otte års fængsel for vold med døden til følge.

1987: En iraker knuser en rude på værtshuset Lades Kælder i det indre København. Da han løber fra stedet, følger politibetjent Sten Kleist Carlsen efter, men bliver stukket ned og dør.

Gerningsmanden, Moin Saleh Najm, får otte års fængsel.

1988: Den 3. november begår Blekingegadebanden danmarkshistoriens på det tidspunkt største røveri, da den får 14 millioner kroner med sig ved et kup mod posthuset i Købmagergade i København.

Under flugten skyder røverne den 22-årige politibetjent Jesper Egtved Hansen, der senere dør på Rigshospitalet. Ingen af røverne dømmes for drabet, da det ikke kan bevises, hvem der affyrede det dræbende skud.

1995: Efter et røveri mod en afdeling af Jyske Bank syd for Aarhus skyder og dræber gerningsmændene den 41-årige aarhusianske motorcykelbetjent Morten Mortensen.

Fem år senere bliver fem franskmænd dømt for forbrydelsen. Den 35-årige Eric Boucher tilstår i retten, at det var ham, der dræbte Morten Mortensen og idømmes 25 års fængsel.

2016: Om morgenen 6. december bliver den 43-årig hundefører Jesper Jul skudt i hovedet, da han møder på arbejde. Han dør dagen efter.

I september 2017 blev den 27-årige Mikkel Starsø Renard kendt skyldig i mordet og idømt forvaring.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.