Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fagpersoner: Det er svært, men strengt nødvendigt

Hellere indberette ét barn for meget end ét for lidt, siger fagforeninger for lærere og pædagoger.

Børn med blå mærker, skræmte børn, stille børn eller børn, som tegner foruroligende tegninger. Faresignalerne, når det kommer til at opdage voldsramte børn, er mange, og som fagperson kan det være vanskeligt at vurdere, om et barns ageren skyldes vold i hjemmet. Alene mistanken bør dog få fagpersoner til at orientere de sociale myndigheder, og ifølge loven er det også deres pligt.

Derfor mener Danmarks Lærerforening (DLF) ikke, at lærere skal lade tvivlen komme forældre til gode, før de reagerer på en begrundet mistanke om vold.

»Vores råd til medlemmerne er, at man ikke skal begynde at tro, at man kan lege social myndighed. Vi har en anden faglighed, og derfor er det vigtigt, at myndighederne bliver orienteret. Det er ikke vores ansvar at vurdere, hvornår det er rimeligt og ikke rimeligt at indberette et barn. Vi skal bare gøre det,« siger Dorte Lange, næstformand i DLF.

På børnenes side

Det er imidlertid ikke let at overbringe et forældrepar meldingen om, at man er bekymret for et barns trivsel og vil underrette kommunen om den bekymring.

»Det er svært at sidde og sige til forældre, at man ikke er sikker på, at de tager ordentlig vare på deres barn. Det er svært at høre som forælder, og derfor er det også svært at sige, men det er en nødvendig del af at være lærer, og det skal man kunne. Og det kan lærerne også godt,« siger Dorte Lange.

Den vurdering bakker den nyeste Underretningsstatistik, der kom i slutningen af 2015, op om. Her fremgår det, at skolen er den instans, som er bedst til at reagere på børn, der mistrives, og således stod skoler bag hver femte underretning i 2014.

Pædagogernes fagforening, BUPL, mener også, at pædagoger er på børnenes side i situationer, hvor der er mistanke om vold. Til gengæld kan det være svært at identificere, om et barn er i problemer. Især, hvis barnet endnu ikke har et sprog, og pædagogernes rammer ikke efterlader megen tid med det enkelte barn.

»Der kan sagtens være familier, som på overfladen ser velfungerende ud. Hvor forældrene har job og karriere, og børnene er pæne og rene, men hvor der stadig er problemer med vold. Så jeg tænker ikke, at vi er berøringsangste, men det kan være svært at opdage et voldsramt barn, hvis ikke volden er åbenlys,« siger Birgitte Conradsen, næstformand i BUPL.

Hun hører, at pædagoger bruger hinanden meget i afvejningen af, om et barn behøver hjælp.

»Jeg så det her, hvad ser I, og har I oplevet noget? De spørger så at sige hinanden, om de ser rigtigt, for en voldsanklage er meget alvorlig. Vi skal så bare være sikre på, at pædagogerne kontakter kommunen, hvis mistanken er stærk nok,« siger Birgitte Conradsen, der mener, at pædagoger kan blive endnu bedre til at indberette mulige voldsramte børn:

»Vi skal stramme op, for vi er børnenes advokater og de professionelle, der skal tage hånd om barnet, når vi opdager de her ting. Hellere én underretning for meget end én for lidt.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.