Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fagligt niveau får studerende til at droppe studier

Næsten hver anden studerende, der dropper studiet, angiver et for højt eller lavt fagligt niveau som årsag.

Næsten hver anden studerende, der dropper studiet, angiver et for højt eller lavt fagligt niveau som årsag.
Næsten hver anden studerende, der dropper studiet, angiver et for højt eller lavt fagligt niveau som årsag.

Et for højt eller for lavt fagligt niveau er den mest udbredte grund til, at studerende dropper ud af deres studier.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har fået foretaget.

Blandt 3965 studerende, der har afbrudt deres uddannelse inden for det første år, angiver næsten halvdelen, at det faglige niveau er medvirkende til, at de er droppet ud.

De universitetsstuderende peger generelt på, at niveauet er for højt, mens op mod halvdelen af de studerende på professionshøjskoler og erhvervsakademier ser niveauet som for lavt.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) mener, at for mange unge vælger den forkerte uddannelse.

»Når så mange falder fra på grund af det faglige niveau, så har for mange valgt forkert,« siger han i en pressemeddelelse.

Ministeren mener, at de unge skal søge mere information om den uddannelse, de vælger.

»Det understreger, hvor vigtigt det er, at de unge forbereder sig - bruger værktøjer som Uddannelseszoom og taler med andre studerende, studievejledere eller for eksempel færdiguddannede, så man kan få et realistisk indtryk af, hvad man går ind til,« siger Søren Pind.

Men de studerende selv mener, at problemet ligger et helt andet sted: Hos studievejledningen på landets gymnasier.

»Der er simpelthen ikke nok af den. Og vi hører, at det ikke er alle unge, der møder en vejleder på gymnasieskolerne.«

»Det er et område, der skæres rigtig meget i for tiden, og indsatsen varierer meget fra skole til skole,« siger Sana Mahin Doost, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Nedskæringer på universiteterne er ifølge de studerendes formand en anden årsag.

»Det betyder mindre undervisning, mindre vejledning og feedback - alt sammen faktorer, der også er udslagsgivende for kvaliteten af uddannelserne og dermed frafaldet,« siger hun.

I gennemsnit falder cirka hver sjette studerende fra deres uddannelse i løbet af det første år.

15. marts er der ansøgningsfrist for ansøgere, der søger om optagelse gennem kvote 2.

5. juli er der frist for ansøgninger via kvote 1.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.