Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fagforening om hjemmeplejekonkurser: En prismæssig dødsspiral

Skal konkurser undgås, må kvaliteten i hjemmeplejen vægte højere end prisen, siger formanden for FOA.

Arkivfoto: Formanden for FOA, Dennis Kristensen.
Arkivfoto: Formanden for FOA, Dennis Kristensen.

Private hjemmeplejefirmaer er i gang med at konkurrere sig selv ned under gulvbrædderne.

Derfor opfordrer Dennis Kristensen, forbundsformand for FOA, til, at kommunerne i højere grad vægter kvaliteten over prisen, når plejeopgaver bliver udbudt til private selskaber.

Den lave pris fører til den ene konkurs efter den anden og skaber stor utryghed hos de ældre, mener han.

»Prisen skal fylde mindre,« siger Dennis Kristensen, efter at det største hjemmeplejefirma i Aarhus Kommune er gået konkurs.

Selskabet Hjemmeplejen Århus ApS har leveret pleje til 1100 borgere.

»Man har gang i er en prismæssig dødsspiral, hvor virksomhederne underbyder hinanden og lander helt dernede, hvor ingen kan tjene penge, men hvor den ene efter den anden må dreje nøglen om,« siger han.

Folketinget bliver nødt til at ændre på den lovgivning, der åbnede op for, at kommunerne kunne begynde at udbyde ældreplejen, mener Dennis Kristensen.

Samtidig skal kommunen være bedre til at lave udbuddene.

»Der skal stilles krav til de leverandører, som de vil indgå kontrakt med. De skal have de fornødne kompetencer og kunne garantere forsyningen, så de ældre ikke kommer i klemme,« siger Dennis Kristensen.

Konkursen i Aarhus er den tredje private plejekonkurs i maj måned. Det er samtidig den 41. konkurs, siden Folketinget vedtog udbudsordningen, der har været gældende siden 2013.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.