Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fagforening kræver undskyldning for hetz mod embedsmænd

Bæredygtigt Landbrug vil »rydde op« i Miljøministeriet. Derfor skal navngivne embedsmænd fremover hænges ud offentligt. Dansk Magisterforenings formand kræver en undskyldning.

Arkivfoto: Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede.
Arkivfoto: Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede.

»Der skal ryddes op i embedsmandsstanden, som i årtier har manipuleret med den danske offentlighed om miljøets tilstand.«

Sådan lyder begrundelsen fra Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede, efter at foreningen i et medlemsbrev under rubrikken »navne-gennemgang« fremsætter et angreb på en navngiven kontorchef i Miljøstyrelsen.

Målet er at »luge ud« blandt embedsmænd, der ikke følger deres ministers politiske linje. Ifølge Flemming Fuglede er fremgangsmåden berettiget i en situation, hvor den siddende minister ikke har magtet at tage et opgør, skriver Landbrugsavisen.

Dansk Magisterforenings formand Camilla Gregersen kalder på magisterbladet.dk fremgangsmåden for »absurd« og opfordrer Bæredygtigt Landbrug til at undskylde.

»Det er langt over stregen og helt urimeligt at hænge enkeltpersoner ud på den her måde. Jeg vil opfordre Bæredygtigt Landbrug til at komme med en undskyldning til den pågældende medarbejder«, siger hun.

Camilla Gregersen opfordrer medlemmer, der bliver berørt af Bæredygtigt Landbrugs kampagne om at henvende sig til DM.

»Det skaber stor utryghed på arbejdspladsen, hvis man risikerer at blive hængt ud i medierne for at passe sit arbejde. Vi vil i den situation sørge for, at medlemmer får al den juridiske assistance, de har brug for«, siger hun til magisterbladet.dk

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.