Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Færre unge ryger hash i dag end tidligere

Men flere tager andre stoffer end hash end de seneste år, hvor det mest er forbruget af kokain, som stiger.

Arkivfoto. (Billedet stammer fra USA).
Arkivfoto. (Billedet stammer fra USA).

I 2013 havde næsten hver fjerde unge under 25 et forbrug af hash.

Men i år er det tal faldet, hvor 20 procent har oplyst, at de har indtaget hash inden for det seneste år.

Det viser den nye Narkotikaårsrapport, som Sundhedsstyrelsen offentliggør onsdag.

Og faldet glæder Kari Grasaasen, der er chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

»Det er meget positivt, at andelen af unge, der ryger hash, falder, fordi vi i forvejen har en alt for stor udbredelse af både det eksperimenterende og regelmæssige brug af hash.«

»Især hos unge ved vi, at blandt andet personlige, sociale og indlæringsmæssige faktorer påvirkes negativt af hashrygning, så målet er, at stadig færre unge ryger hash,« siger hun i en pressemeddelelse.

Rapporten viser samtidigt, at der er sket en lille stigning i unge, der tager andre stoffer end hash - såsom kokain og ecstasy. Her svarer seks procent, at de i 2017 har taget andre stoffer end hash, hvor tallet i 2013 lå på fire procent.

Det er primært en stigning i forbruget af kokain, som ligger bag den generelle stigning. I 2013 havde 2,4 procent i alderen 16-34 prøvet kokain. I 2017 ligger tallet på 3,9 procent. Hverken forbruget af ecstasy eller amfetamin er steget i samme grad.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.