Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Færre psykiatriske patienter bliver bæltefikseret

Generelt blev der i 2015 anvendt mindre tvang på de psykiatriske afdelinger, men ikke over for unge under 18.

København: Brugen af tvang over for psykiatriske patienter er generelt for nedadgående.

Det viser en ny opgørelse fra Sundhedsstyrelsen.

Mens syv procent af samtlige indlagte psykiatriske patienter i 2014 mod deres vilje oplevede at blive spændt fast med bælte, så faldt andelen i 2015 til 5,9 procent, fremgår det af styrelsens årsrapport om brugen af tvang i psykiatrien i 2015.

Fra politisk side er der vedtaget en målsætning om, at andelen af bæltefikseringer skal ned på maksimalt 3,9 procent senest i 2020.

- Det er særligt de mellemlange og længerevarende bæltefikseringer, der er nedbragt i 2015, skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Men det fremgår også, at flere psykiatriske patienter under 18 år bliver udsat for en eller anden form tvang end tidligere.

Og i tre ud af landets fem regioner er der en stigning i tvangsmedicineringen af patienter.

Sundhedsstyrelsen bruger 15 konkrete indikatorer til at få overblik over brugen af tvang i psykiatrien.

Og generelt går det fremad. Sidste år pegede kun fire ud af de 15 indikatorer i den forkerte retning mod seks i 2014.

Men der er fortsat områder, hvor udviklingen halter.

- Det gælder blandt andet brugen af fastholdelse og beroligende medicin, hvor tre ud af fem regioner har oplevet en stigning fra 2014 til 2015, skriver styrelsen.

Brugen af tvangsforanstaltninger over for børn og unge under 18 år er også stigende.

En del af stigningen kan dog ifølge styrelsen forklares med en ændring af psykiatriloven i sommeren 2015, som "medførte en ændret registreringspraksis".

/ritzau/

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.