Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Færre mønter i omløb i Danmark

For første gang siden 1400-tallet er antallet af mønter i omløb i Danmark faldende. Det er med til at svække møntens kraft som nationalsymbol, lyder det fra CBS-forsker.

Færre tyvere, femmere og tokroner er i omløb i Danmark. Og det er blandt andet nye digitale betalingsformer som Mobile Pay, der er skyld i, at antallet af mønter i Danmark er faldende for første gang siden 1400-tallet, skriver Kristeligt Dagblad.

Ifølge museumsinspektør ved Nationalmuseet, Michael Märcher, gælder samme udvikling sedlerne. Og forklaringen er, at der ikke længere er brug for at producere så mange mønter og sedler, fordi danskerne i dag laver kontante betalinger - uden at bruge kontanter.

»Man betaler med Mobile Pay, køber ting i en netbutik og betaler med et kreditkort eller betaler andre via en bankoverførsel. Så man håndterer ikke kontanter nær så ofte, som man gjorde tidligere. Det vil sige, at du slider mindre på dem, og du bruger dem sjældnere, og derfor er der behov for produktion af færre kontanter,« siger museumsinspektøren til Berlingske Nyhedsbureau.

Møntproduktionen begyndte så småt i 700-tallet, og særligt i sidste del af 1200-tallet blev mønten udbredt betalingsmiddel. Dengang var det en lille sølvmønt kaldt penningen, som siden hen er blevet til kronen og øren, der af mange danskere tillægges stor national symbolværdi. Det viste sig i 2000, hvor flertallet af befolkningen stemte nej til at indføre euroen i stedet for kronen.

Men at der nu er færre mønter i omløb for første gang siden 1400-tallet har betydning for møntens kraft som nationalt symbol, mener Anders Ravn Sørensen, der forsker i penge og identitet som post doc på Copenhagen Business School (CBS).

»Jo færre mønter, der cirkulerer, og jo mindre vi har dem i hænderne, jo mindre bliver mønternes identitetsdannende kraft og deres kraft som nationale symboler. (...) Men i det omfang, at vi mister mønter og sedler, så mister vi noget af den styrke,« siger Anders Ravn Sørensen til Kristeligt Dagblad.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.