Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Færre dør af kræft - men flere får diagnosen

Der konstateres relativt flere kræfttilfælde, men færre dør af sygdommen, viser tal fra Dødsårsagsregistret.

Det danske sundhedsvæsen forhindrer stadig flere dødsfald som følge af kræft. Det er til trods for, at flere får diagnosen. Scanpix/Morten Juhl
Det danske sundhedsvæsen forhindrer stadig flere dødsfald som følge af kræft. Det er til trods for, at flere får diagnosen. Scanpix/Morten Juhl

Det danske sundhedsvæsen forhindrer stadig flere dødsfald som følge af kræft. Over de sidste ti år er færre døde af kræft, og i 2015 døde færre end tidligere målt af sygdommen.

Det viser en opgørelse fra Dødsårsagsregistret for Danske Regioner.

I 2005 døde 273 for hver 100.000 danskere af kræft. I 2015 var tallet 241.

Mens sundhedsvæsnet får nedbragt antallet personer, der mistet livet af kræft, stiger antallet af personer, der får konstateret kræft.

I 2005 fik 568 ud af 100.000 borgere i Danmark konstateret kræft. I 2015 var det tal steget til 626.

Tallene opgøres, så antallet af døde måles per 100.000 indbyggere. På den måde kan tallene sammenlignes fra år til år, uanset hvordan den samlede befolkning udvikler sig.

Sundhedsvæsnets succes vækker ikke overraskende glæde hos den afgående formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S).

- Det er det her, vores sundhedsvæsen skal måles på: Hvor godt gør vi det for patienterne? Og på kræftområdet gør vi det bedre og bedre til glæde for både patienter og pårørende, siger han i en skriftlig kommentar.

- Personalet på de onkologiske afdelinger gør en forbilledlig indsats, og i regionerne og i Folketinget har vi satset benhårdt på at forbedre kræftindsatsen gennem nyt udstyr, politiske kræftplaner og skræddersyede kræftpakkeforløb.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.