Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Færgeforbindelse mellem Bornholm og Christiansø reddet

Beboerne på Christiansø får lov til at beholde den daglige færgeforbindelse til Bornholm de næste fem år. Det sikres med en aftale, der torsdag blev indgået mellem Forsvarsministeriet og rederiet Christiansøfarten.

Den daglige færgeforbindelse mellem Bornholm og Christiansø bliver bevaret.

Det oplyser Forsvarsministeriet, som meddeler, at der er indgået en femårig aftale, som sikrer beboerne på Christiansø en daglig forbindelse til Bornholm på alle hverdage året rundt.

Antallet af turister på Christiansø har de senere år været faldende, og det har betydet vigende billetsalg på færgeafgangene om sommeren. De færre besøgende har også betydet, at behovet for gods til øen har været faldende.

Samlet set har det betydet, at indtægterne fra sommerhalvåret ikke længere har kunnet dække udgifterne til den tyndere vintersejlads. Derfor har Christiansøfarten bedt om tilskud til besejling af øen.

Efter at Forsvarsministeriet sendte færgeforbindelsen i udbud, er der nu fundet en løsning med Christiansøfarten, hvor selskabet modtager et tilskud til at sikre forbindelsen.

Forsvarsministeriet kalder i en pressemeddelelse aftalen for »god og tilfredsstillende«.

Christiansø, der ligger cirka 20 kilometer nordøst for Bornholm, bliver administreret af Forsvarsministeriet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.