Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Færdigbehandlede patienter holder på senge i psykiatrien

Det er vanvittigt, at færdigbehandlede patienter optager senge i psykiatrien, mener Landsforeningen Sind.

Færdigbehandlede patienter optager psykiatriske senge. Det skriver Jyllands-Posten. Scanpix/Jeppe Carlsen/arkiv
Færdigbehandlede patienter optager psykiatriske senge. Det skriver Jyllands-Posten. Scanpix/Jeppe Carlsen/arkiv

København. Det hænder, at en patient, der egentlig er færdigbehandlet, må blive på et psykiatrisk hospital, fordi kommunen ikke kan finde et passende tilbud.

I 2016 var der i gennemsnittet 66 færdigbehandlede psykiatriske patienter indlagt på hospitalerne hver dag. Det er en stigning fra 57 året før.

Det viser en analyse fra Danske Regioner, skriver Jyllands-Posten.

Det er den enkelte kommunes ansvar at finde et tilbud til en patient, der er færdig med behandling på et psykiatrisk hospital.

Det kan være et botilbud eller hjælp til at bo hjemme.

Men finder kommunen ikke en løsning med det samme, er det muligt at betale en færdigbehandlingstakst til regionen, som kan beholde patienten på hospitalet i nogle tilfælde i flere uger.

Men det spærrer for andre, som har brug for en seng på hospitalet, påpeger formanden for Landsforeningen Sind, Knud Kristensen.

- Det er vanvittigt, fordi vi har så meget brug for sengepladser.

- Når der er mennesker, der ikke bliver indlagt eller bliver udskrevet for tidligt, så skal vi selvfølgelig ikke have andre liggende i sengene, som kunne være et andet sted, siger han til Ritzau.

Men formanden påpeger, at der er en diskussion mellem kommunerne og regionerne, om hvorvidt tallet er korret.

- Men der er ingen tvivl om, at det er steget, siger formanden.

Regioner og kommuner skal blive bedre til at arbejde sammen, mener Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden og formand for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg.

Hun foreslår, at man kan øge incitamentet for kommunerne ved at hæve den takst, de i øjeblikket betaler for at have færdigbehandlede patienter liggende.

I 2016 kostede det kommunerne 1976 kroner i døgnet, når en patient, der var færdig i behandling blev liggende. Det medførte en årlig udgift hos kommunerne på 47,6 millioner kroner.

Siden er det steget en smule til 2044 kroner per døgn. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Prisen dækker ikke alle de udgifter, der er ved at have en patient liggende.

Men ifølge Joy Mogensen (S), der er formand for KL's socialudvalg, er en højere takst ikke løsningen.

- Så handler det om langt bedre kommunikation mellem region og kommune, siger hun til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.