Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fængselsforbundet angriber PETs »selvtilstrækkelighed«

PET kunne have forhindret knivoverfald, hvis man delte mere ud af sine efterretninger, mener forbund.

Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, langer kraftigt ud efter Politiets Efterretningstjeneste (PET) efter en kommunikationsbrist, der nær kostede en betjent livet i september.

- Langt de fleste flygtninge er jo fredelige og normale, men der er tilfælde, hvor nogen er psykisk syge, radikaliserede eller lignende, og det skal vi jo selvfølgelig have at vide, siger Kim Østerbye til Ritzau.

Udrejsecenter Sjælsmark vidste ikke, at en af centrets nye beboere muligvis var psykisk ustabil, sympatiserede med Islamisk Stat og tidligere havde overfaldet en svensk minister - selv om PET lå inde med oplysningerne ifølge Information.

Manden, en 25-årig palæstinenser, stak efterfølgende angiveligt en betjent ned.

- På de her centre arbejder ganske få fængselsbetjente i et område, hvor der er en helt masse mennesker at tage stilling til. I den situation er det ekstremt vigtigt, at vi får de nødvendige efterretninger fra PET om, hvem de her mennesker er, siger Kim Østerbye.

Fængselsforbundets formand mener, at PET holder sine informationer for tæt på kroppen.

- Min opfattelse er, at PET er for selvtilstrækkelige. De mener, de ved bedst. Det gør de også ofte, men det virker, som om de meget nødigt deler ud af deres informationer.

- I den her situation, hvor vi har med farlige mennesker at gøre, er vi dødafhængige af, at vi får de rigtige informationer.

Kim Østerbye siger, at det ikke er første gang, at simpel kommunikation med PET svigter.

- Den store kommunikationsbrist var omkring terrorsagen i København. Det her sker efter det, så det undrer mig, at man ikke har fået formaliseret informationskanalerne fra PET og Kriminalforsorgen, siger han.

- Efter terrorsagen i København havde vi lignende problemer. Og dengang fik vi pålæg fra ministeren om, at de her kommunikationsveje skulle fungere bedre. Det viste sig, at det gjorde de ikke.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.