Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fængselsbetjente trænes i at spotte radikaliserede indsatte

For at undgå, at danske fængsler udvikler sig til rugemaskiner for radikaliserede indsatte, trænes de ansatte i at spotte tegn på radikalisering inden for murene.

Der er risiko for, at indsatte bliver radikaliserede, når de sidder i danske fængsler. Det er de ansatte klar over, og derfor er de også blevet klædt på til at kunne spotte radikaliseringen blandt de indsatte, skriver Jyllands-Posten.

Medarbejderstaben er uddannet i at spotte tendenser, forklarer Christian Høygaard, der er vicefængselsinspektør i Københavns Fængsler.

»Vi forsøger gennem vores arbejde med de indsatte at lære dem så godt at kende som muligt, så vi opdager ændringer i deres adfærd. Ændringer, der giver anledning til at tro, at de er gået dybere ind i eksempelvis en mere radikal religionsdyrkelse,« siger han til Jyllands-Posten.

Ifølge Christian Høygaard er indsatte tilsyneladende ikke blevet radikaliseret inden for murene i de tre år, han har været viceinspektør. Han giver fængslernes »dygtige, demokratisk sindede imamer« en del af æren, fordi de »bygger bro mellem de rodløse unge og det samfund, som de fleste af os føler os som en del af, men som mange af de indsatte føler sig sat uden for eller står i opposition til,« siger han til Jyllands-Posten.

Hvis det alligevel sker, at en indsat eksempelvis laver graffiti med ekstremistiske budskaber eller pludselig gror langt skæg og får besøg af nye folk i fængslet, giver Kriminalforsorgen Politiets Efterretningstjeneste, PET, besked.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.