Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fængselsbetjente advarer: Vestre Fængsel bruges til at hvidvaske sorte penge

Venstre Fængsel udnyttes til at hvidvaske penge i stor stil af bandemedlemmer, advarer fængselsbetjente. Personalet er efter loven forpligtet til at tage imod penge, som indbetales til indsatte - og udbetales skattefrit til den dømte efter endt afsoning.

Vestre Fængsel i København - afsoningssted og ifølge fængselsbetjente hvidvaskningscentral. Arkivfoto.
Vestre Fængsel i København - afsoningssted og ifølge fængselsbetjente hvidvaskningscentral. Arkivfoto.

Indbetal et stort beløb til en indsat i Vestre Fængsel. Og vent.

Efter endt afsoning udbetales beløbet skattefrit til den dømte, og pengene, der muligvis kommer fra kriminelle aktiviteter, er således vasket kridhvide. Og det er fuldt lovligt efter gældende regler.

Sidste år blev der indbetalt seks mio. kroner i »lommepenge« til indsatte i Vestre Fængsel. Pengene kom fra venner og familie, og en stor del af beløbet gik til rockere eller bandemedlemmer. Pengene ligger hermed i det offentliges varetægt, men den fængslede ejermand kan, ifølge reglerne, trække pengene skattefrit ud igen ved løsladelsen.

Det skriver Fængselsforbundets fagblad, Fængselsfunktionæren.

Fængselsbetjent Johnny Bonnerup siger til fagbladet, at han dagligt agerer ufrivillig mellemmand i den ivrige hvidvaskning:

»Der er ingen tvivl om, at nogle indsatte sparer op i fængslet, og efterfølgende får hvide penge ud efter endt afsoning. Der er trods alt grænser for, hvad man kan bruge penge på i fængslet,« siger Johnny Bonnerup.

Bandemedlemmer skovler lommepenge ind

Det er især bandemedlemmer og rockere, der modtager store pengebeløb, selv om indsatte maksimalt må have 500 kroner i kontant i cellen, vurderer fængselsbetjenten. Hans kollega Jane Volder istemmer:

»Tidligere var det jo den lokale Brian Brækjern, der sad i Vestre, og da var der ingen, der kom og indbetalte store kontantbeløb. Men situationen er helt forandret med bandemedlemmer og rockere. Der kommer jo knægte og indbetaler flere tusinde kroner til folk, de nærmest ikke kender navnene på,« siger Jane Volder til Fængselsfunktionæren.

Fængselsbetjenene har forsøgt at råbe politikerne op. Men uden svar.

TV2 Nyhederne har kontaktet justitsminister Søren Pape, men Justitsministeriet henviser til Kriminalforsorgen.

I Kriminalforsorgen er man bekendt med problemet. Annette Esdorf, centerdirektør for Center for Straffuldbyrdelse, siger til fagbladet, at man er i færd med at finde en løsning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.