Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fadæse koster leder af ulveprojekt i Aarhus jobbet

En leder af ulveovervågningen er fjernet, og forskerne på Aarhus Universitet starter forfra efter kæmpefejl.

Forskernes meldinger, om at der er op mod 40 fritlevende ulve i den danske natur, har skræmt mange. Nu får de fejlagtige informationer konsekvenser. Scanpix/Valery Hache
Forskernes meldinger, om at der er op mod 40 fritlevende ulve i den danske natur, har skræmt mange. Nu får de fejlagtige informationer konsekvenser. Scanpix/Valery Hache

Ulveskandalen på Aarhus Universitet betyder nu, at universitetet reber sejlene og lægger overvågningen markant om.

Først mente universitetet, at der var omkring 40 ulve i naturen. Det blev siden nedgraderet til 20 for nu at ende på måske en håndfuld ulve. Resten var ræve.

Eksperter fra Tyskland og Københavns Universitet har længe betvivlet de jyske tal og forskningsmetoder.

Liselotte Wesley Andersen, den tidligere leder af indsatsen, er nu fjernet og en ny udpeget.

Samtidig fjerner DCE - National Center for Miljø og Energi ved universitetet alle de kort, som hidtil har vist danskerne ulveobservationer rundt i Jylland. Observationer, der har skræmt mange danskere.

- Det her er det mest trælse, jeg har været med til i min professionelle karriere. En række ting er gået galt. Der har været forkerte analyser af dna-prøver, og der er bygget videre på forkerte antagelser.

- Derfor er vi nødt til at erkende fejlen og starte forfra, siger seniorforsker Peter Sunde fra DCE, der er ny leder af indsatsen på DCE.

Samtidig vil alle dna-prøver fremover blive sendt til et estimeret tysk institut, der skal borge for lødigheden.

- Vi står i en situation, hvor vi er nødt til at sætte spørgsmålstegn ved alle de resultater, vi har indsamlet i tre år. Vi kan ikke tillade os nogen som helst form for usikkerhed. Derfor bruger vi tyskernes ekspertise, siger Peter Sunde.

På Københavns Universitet er professor Carsten Rahbek fra Statens Naturhistoriske Museum glad over kursskiftet.

- Det er positivt, at DCE erkender, at deres data er så fejlbehæftede, at de trækker dem tilbage. Det burde være sket for længe siden, siger han.

Samtidig advarer han dog mod signalerne om, at DCE vil neddrosle dna-undersøgelser af ulvefund.

- Dna-test er den metode, der anvendes alle steder i dag. Den er en helt afgørende metode i forbindelse med vildtforvaltning. Så den må vi ikke drosle ned på grund af denne ene uheldige sag, siger han.

/ritzau/

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.