Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Få overblikket: Så meget har de seneste kommissioner kostet

Undersøgelseskommissionerne tager mange år og har kostet op mod 77 millioner kroner. Bliv klogere her.

Arkivfoto: Undersøgelseskommissionerne tager mange år og har kostet op mod 77 millioner kroner. Bliv klogere her.
Arkivfoto: Undersøgelseskommissionerne tager mange år og har kostet op mod 77 millioner kroner. Bliv klogere her.

De koster millioner af kroner. De har ofte en meget lang levetid. Og efter alt at dømme kommer der endnu én. Et politisk flertal i Folketinget støtter nemlig nedsættelsen af en undersøgelseskommission, der skal kulegrave de mange skandalesager i Skat.

Berlingske giver her overblik over en række af de seneste undersøgelseskommissioner.

Siden 1999 er der nedsat 10 undersøgelseskommissioner, som skal granske politikere, embedsmænd, politi og andre, der har været involveret i politisk betændte sager.

En kommission kan bestå af et eller flere medlemmer, men har ikke dømmende myndighed jævnfør loven om undersøgelseskommissioner fra netop 1999.

Her kan du blive klogere på tidligere undersøgelseskommissioner (de to årstal angiver, hvornår de er nedsat, og hvornår der er afgivet beretning):

PET-kommissionen, 1999-2009: 77,5 millioner kroner.

PET-kommissionen nedsættes efter TV2s afsløring af PETs overvågning af en række lovlige politiske organisationer med det formål at undersøge og redegøre for PET i perioden 1945-1989 i forhold til politiske partier, faglige konflikter og politisk-ideologisk prægede grupperinger i Danmark og vurdere, om efterretningsvirksomheden er udøvet i overensstemmelse med de regler og retningslinjer, som har været fastsat.

Farumkommissionen, 2003-2012: 59,2 millioner kroner.

Kommissionen nedsættes for at afdække muligt kritisable forhold i Farum Kommune, mens Peter Brixtofte var borgmester. Kommissionens anbefaling lyder, at man fremover skal se på reglerne for, hvornår en kommunalbestyrelse kan suspendere borgmesteren.

Dan Lynge-kommissionen, 2003-2006: 12,7 millioner kroner.

Det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til politiets samarbejde med eksrockeren Dan Lynge undersøges. Politiets kritiseres for sit samarbejde med eksrockeren, men ingen personer drages til ansvar for svigt i ledelsen.

Undersøgelseskommissionen i skattefradragssagen, 2003-2006: 22,5 millioner kroner.

Kommissionen nedsættes for at finde ud af, hvorfor et hul i loven ikke blev lukket. Tidligere skatteminister Svend Erik Hovmand frikendes, men der rettes kritik mod tre navngivne embedsmænd – dog ikke tjenesteforsømmelse.

Blekingegadekommissionen, 2010-2014: 19,1 millioner kroner.

Det undersøges af kommissionen, om Justitsministeriet, PET eller andre relevante myndigheder modvirkede det almindelige politis og anklagemyndighedens opklaring og strafforfølgning af forhold, som er blevet forbundet med Blekingegadebanden. Der konkluderes, at ingen centrale myndigheder kan kritiseres.

Statsløsekommissionen, 2011-2015: 30,6 millioner kroner.

Det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til statslige forvaltningsmyndigheders administration af ansøgninger om indfødsret til statsløse personer, undersøges. Det konkluderes at den daværende integrationsminister burde have inddraget eller orienteret Folketinget og statsløsesagen, og at flere embedsmænd bør drages til ansvar for deres rolle i sagen.

Skattesagskommissionen, 2012-2014: 25 millioner kroner.

Kommissionen nedsættes for at undersøge ministres og statslige forvaltningsmyndigheders rolle i forbindelse med SKATs behandling af skattesagen mod statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes mand Stephen Kinnock. Departementschef i Skatteministeriet Peter Loft, SKAT Københavns direktør Erling Andersen og Troels Lund Poulsen kritiseres.

Irak- og Afghanistankommissionen, 2012- (nedlagt i 2015): 14 millioner kroner.

Kommissionen nedsættes for at kaste lys over grundlaget for Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan og den danske politik i forhold til tilbageholdelser af fanger i både Irak og Afghanistan. Kommissionen nedlægges af regeringen i 2015.

Tibetkommissionen, 2016-:

Kommissionen nedsættes for at undersøge politiets ageren under det kinesiske statsbesøg i 2012.

I november 2016 nedsatte daværende justitsminister Søren Pind et ekspertudvalg, som skal overveje, om der er behov for at ændre den måde, som undersøgelseskommissioner gennemføres på.

Kilder: Justitsministeriet, lov om undersøgelseskommissioner af 199, Advokatsamfundet og Den Store Danske

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.