Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Få klarhed over forsikring mod tab af erhvervsevne

Med få velvalgte spørgsmål til dig selv kan du skabe et overblik over, hvad de der forsikringer, som pensionsselskabet styrer for dig, kan og skal bruges til.

Med få velvalgte spørgsmål til dig selv kan du skabe et overblik over, hvad de der forsikringer, som pensionsselskabet styrer for dig, kan og skal bruges til.
Med få velvalgte spørgsmål til dig selv kan du skabe et overblik over, hvad de der forsikringer, som pensionsselskabet styrer for dig, kan og skal bruges til.

København. Den følger med pensionen, som du indbetaler til via din arbejdsgiver. Livsforsikringen og forsikringen mod tab af erhvervsevne.

Helt af sig selv dukker den op, uden man skal gøre noget, og for mange bliver det ved det.

»Vi oplever mange, som slet ikke tager stilling til den. Men man skal som minimum finde ud af, hvordan man i første omgang er forsikret,« råder Louise Skjødsholm, der er specialkonsulent i finansielt forbrug hos Penge- og Pensionspanelet.

Og selv om forsikringsselskabet eller din bank fra tid til anden gerne vil gennemgå dine forsikringer eller tilbyde dig nye, så tager disse altså ikke stilling til livsforsikringen eller forsikring mod tab af erhvervsevnen.

»Pensionsbenet, hvordan er familien sikret ved tab af arbejdsevne og kritisk sygdom, kan banken ikke tjene penge på, for det går via den arbejdsgiverbetalte pension, så det blander de sig ikke i,« siger uafhængig økonomisk rådgiver Susanne Arvad.

Hun forklarer, at det er op til en selv at sikre, om man er dækket på korrekt vis. Og det kan være svært, når der står beløb på flere hundrede tusinde og danser ud for de forskellige poster. For hvor meget skal stå som udbetaling til de efterladte ved dødsfald? Eller ved tab af arbejdsevne?

»Den ene form for udbetaling er et engangsbeløb til samlever eller ægtefælle. Den anden er et årligt beløb til dig, hvis du mister evnen til at varetage et arbejde,« siger Louise Skjødsholm.

En tredje post med et beløb ved kritisk sygdom figurerer oftest også blandt forsikringerne, og der er ikke en af posterne, der i udgangspunktet er vigtigere end de andre. Det vigtige er, hvordan familiens behov fordeler sig.

For at vide hvordan det er nødvendigt at være dækket, skal man skabe overblik over flere ting.

»Man skal overveje, om man har børn eller ej, og om ens samlever vil være i stand til at blive siddende i boligen, hvis man går hen og mister livet,« forklarer Louise Skjødsholm.

Er det ikke tilfældet, kan man gå efter at sikre et engangsbeløb, som tillader familien at betale nok af på realkreditgælden til, at boligsituationen ikke ændres drastisk.

Kigger man på det beløb, man sikrer sig selv, hvis man mister erhvervsevnen, er der også flere gode overvejelser til, hvordan man skal sikres.

»Hvilket liv skal man være i stand til at opretholde, hvis man mister erhvervsevnen? Er man eneforsørger, eller har man en partner, og hvordan ser fremtiden for partnerens indtjening ud, remser Louise Skjødsholm op.«

Med sådanne overvejelser kan det blive nemmere at få en fornemmelse af, hvordan forsikringssummerne skal fordeles. Du kan nemlig selv vælge at rykke rundt mellem de nuværende prioriteter eller skrue op for indbetalingen til en enkelt af forsikringerne via pensionen.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.