Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Få flygtninge går på privatskoler: »Når det kommer til stykket, sker der meget lidt«

Privatskolerne viser god vilje, men meget lidt konkret handling, mener SFeren Jacob Mark om, at privatskolerne underviser meget få flygtningebørn. Flere partier kræver Merete Riisager på banen.

Fra næste skoleår skal et flygtningebarn gå i skole på Frederik Barfods skole på Frederiksberg.
Fra næste skoleår skal et flygtningebarn gå i skole på Frederik Barfods skole på Frederiksberg.

Flere folketingspolitikere kræver nu, at undervisningsminister Merete Riisager (LA) griber og ind og sikrer, at flere flygtningebørn fremover bliver undervist på friskoler og privatskoler. Det sker, efter at Berlingske onsdag kunne berette, at meget få flygtningebørn undervises på privatskoler, selv om Folketinget for et år siden gjorde det muligt med en lovændring.

Dengang bekendtgjorde tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), at 700 flygtningebørn på privatskoler ville være »en god start«. Det reelle antal er dog langt, langt mindre. Berlingske har kunnet finde frem til under ti flygtningebørn, som kommuner har bedt privatskoler om at undervise. Privatskolerne siger, at de gerne vil, men at kommunerne vil beholde opgaven selv.

»Det er vigtigt, at vi har blandede skoler, og at alle skoler tager ansvar. Derfor er det ikke godt nok, at så få flygtningebørn går på fri- og privatskoler. Vi vil have undervisningsministeren ud af busken. Hun skal sætte sig for bordenden og sammen med skolerne finde frem til en model, der sikrer, at vi når målet. Det var den tidligere undervisningsminister, som satte et mål om 700 børn, og det er vi meget langt fra,« siger Lotte Rod fra de Radikale.

God vilje, men meget lidt konkret handling

Jacob Mark (SF) er træt af, at privatskolerne signalerer god vilje, men viser meget lidt konkret handling.

»Det er den samme gamle sang om, at privatskoler gerne vil hjælpe flygtninge og vil hjælpe de børn, der har det sværest, men når det kommer til stykket, så sker der meget lidt. Det er lidt træls. Hvis privatskolerne ikke oplever, at kommunerne vil lade dem undervise flygtninge, må de henvende sig til os i Folketinget, for vi har en interesse i at få privatskolerne til at hjælpe med det her. Merete Riisager burde udnytte sin gode relation til privatskolerne og tage dem i hånden og finde ud af, hvordan vi kan sørge for, at de tager flere flygtninge og børn fra ressourcesvage familier,« siger Jacob Mark.

Annette Lind (S) mener, at kommunerne sender flygtningebørnene derhen, hvor det bedste tilbud findes.

»Der kan ikke være nogen som helst tvivl om, at fri- og privatskoler selvfølgelig skal tage et socialt ansvar. Men det er kommunerne, der skal finde det rigtige tilbud til dem, og hvis det rigtige tilbud er i folkeskolens modtageklasser, så skal børnene gå der. Men når flygtningebørnene har lært sproget og er integrerede, er der ikke noget galt for, at de kan gå i fri- og privatskoler. Det kræver måske, at man giver tilskud til skolepengene, og det kræver også, at friskolerne tager ansvar og gør plads til dem, selv om skolerne har lange ventelister,« siger Annette Lind, der opfordrer Merete Riisager til at tage initiativ til, at flere privatskoler tager ansvar for at undervise flygtninge.

Venstre mener ikke, der er behov for yderligere handling fra ministeren.
»Man kan ikke klandre privatskolerne, for det skyldes ikke, at privatskolerne afviser børnene. Men det kræver, at kommunerne retter henvendelse til privatskolerne om at undervise flygtningebørn, og når de ikke gør det, hænger det blandt andet sammen med, at der ikke kom så mange flygtningebørn, som vi troede sidste år. For integrationens skyld synes jeg dog, det ville være godt, at vi fik flygtningebørnene spredt ud på flere skoler - også privatskoler,« siger Anni Matthiesen (V).

Enkelte elever eller modtageklasser

Et af problemerne med den et år gamle lovgivning er, at privatskolerne ifølge loven kun må undervise flygtningebørn i modtagelsesklasser, som sædvanligvis består af syv til 12 elever. Men friskolerne underviser typisk kun et-to flygtningebørn.

Merete Riisager siger i en skriftlig kommentar, at hun er åben for at justere loven, og at hun opfordrer kommunerne til i højere grad at lade privatskoler undervise flygtninge:

»Jeg er bekendt med, at de gældende regler kan begrænse de frie grundskolers mulighed for at tilbyde undervisning af enkelte børn med asylbaggrund. Jeg er åben over for at se på justering af rammerne, så der bliver den nødvendige fleksibilitet til, at man lokalt kan give det undervisningstilbud, som bedst imødekommer den enkelte families behov. Og jeg vil opfordre kommunerne til at benytte sig mere af den udstrakte hånd fra de frie grundskoler om, at de gerne vil bidrage til at løfte opgaven.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.