Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Evigt overforbrug? Sådan bekæmper du overtræk

Spenderer du rub og stub hver måned? Det lyder skørt, men så har du måske for mange penge til forbrug.

Et klart mål og et kritisk blik på dig selv og dit forbrug kan være vejen til at nå din økonomiske mål. Reuters/Axel Schmidt
Et klart mål og et kritisk blik på dig selv og dit forbrug kan være vejen til at nå din økonomiske mål. Reuters/Axel Schmidt

Egentlig går der en ok løn ind på kontoen hver måned, men det er som om, at overskuddet altid forsvinder, og når der skal købes sommerferie, er der bare aldrig kommet helt nok penge ind på opsparingen.

Hvis det lyder som et scenarie, du kan genkende, er problemet ikke, at du har for få penge. Problemet kan omvendt være, at du har så mange penge, at du mister blikket for dine mål og begrænsninger.

»Vi kommer nemt til at opføre os, som om vi har råd til alting. Men selv med et godt rådighedsbeløb hver måned, kan man ikke købe alt, man falder over,« forklarer Trine Baadsgaard, der er aktuel med bogen »Et år uden overforbrug«.

For hvis du har så stort et rådighedsbeløb hver måned, at du ikke føler, du bliver nødt til at føre kontrol med dine udgifter, så mister købene deres værdi, og du regner dem ikke for noget - heller ikke de store køb.

»Man kommer nemt til at bruge penge uden at tænke over det. Særligt, hvis man ikke har taget aktivt stilling til, hvad der er vigtigt for mig,« siger Trine Baadsgaard.

Er familiens rådighedsbeløb så stort, at du måske ligefrem kan købe en cykel til junior eller flybilletterne til påskeferien, uden du har brug for at konsultere kontoen, så har du måske givet dig selv så mange penge mellem hænderne, at du glemmer at prioritere efter det, der giver dig mest værdi.

»Men du kan ikke både få alle mulige tilfældige køb og samtidig opnå store drømme, som job på deltid, en stor rejse eller en pensionsopsparing, der tager kegler,« minder Trine Baadsgaard om.

Derfor er det vigtigt at tale højt om og tage stilling til, hvad der vil give dig mest værdi i livet. Drømmene skal holdes op mod de køb, som hverdagen ellers byder på.

»Sørg gerne for, at du ikke kan røre drømmepengene. Du kan flytte dem over på en opsparing eller overføre det rådighedsbeløb, du har aftalt med dig selv, til en anden konto, du hæver fra,« råder Trine Baadsgaard.

For hvis hele lønnen forsvinder måned efter måned, uden der bliver luft i økonomien til at sætte til side, så er det ikke nok at tale højt om, hvad drømmene er.

»Hvis du gør det samme som altid, så får du det samme resultat som altid. Netbank er en gave udi at få tal på, hvor mange penge du egentlig bruger på ting, som ikke bidrager til din drøm,« siger Trine Baadsgaard.

Hun understreger, at livet uden overforbrug ikke betyder, du aldrig kan komme ud og shoppe igen. Men ved at tage stilling til, om du reelt mangler noget - en ny skjorte eller sommerdyner - kan det blive nemmere at hænge den sorte kjole tilbage på stangen og bruge en af kjolerne i skabet derhjemme i stedet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.