Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Europol: Kriminalitet betaler sig – ganske godt endda

Europol har for første gang regnet på, hvor lukrativ en forretning forbrydelse er i Europa. Og konklusionen fra Europol er klar. I Danmark går politiet til stålet, og her er Rigspolitiet af en ganske anden opfattelse end den fælleseuropæiske politimyndighed.

Hash fra Pusherstreet, Christiania.
Hash fra Pusherstreet, Christiania.

Ziplock-poserne skifter hænder i raskt tempo på Christiania. Også selv om politiet for ganske nylig ad to omgange ransagede og ødelagde træboderne i Pusher Street.

Broderparten af Stein Baggers omkring 200 millioner kroner fra fupnummeret IT Factory er som sunket i jorden.

Og hos Københavns Politi er det en tommelfingerregel, at såkaldt simpelt tyveri af værdier under 100.000 kroner ryger længere ned i bunken af sager, der skal efterforskes.

Enkelte har muligvis haft mistanken, men Europol slår nu for første gang fast, at hvis man alene ser på økonomien, så betaler kriminalitet sig – i stor stil.

Den fælleseuropæiske politimyndighed vurderer i en analyse, at blot 2,2 procent af profitten fra kriminalitet i Europa bliver konfiskeret eller indefrosset af politimyndigheder. Dermed beholder forbryderne angiveligt 97,8 procent af det samlede bytte, som ifølge FNs kontor for narkotika og kriminalitet (UNODC) beløber sig til i alt 817 milliarder kroner på de kriminelles europæiske marked.

Tallene blev tidligere på måneden præsenteret i en Europol-rapport, som stiller spørgsmålet, om kriminalitet betaler sig, såfremt man alene ser på økonomien.

Kriminalitet vil altid kunne betale sig

»Svaret er et klart ja – kriminalitet betaler sig stadig. Det vil kriminalitet altid gøre, og realistisk set vil det ikke ændre sig i den nærmeste fremtid. Der vil altid være muligheder for, at kriminelle kan slippe væk med deres bytte, men vi kan blive betydeligt bedre til at stoppe dem. Det er min klare opfattelse,« siger Burkhard Mühl, seniorspecialist i politimyndighedens såkaldte Asset Recovery Bureau, som står bag undersøgelsen.

Ifølge den østrigske Europol-efterforsker er det dog ikke alle kriminelle, som lever i sus og dus.

»Hvis du sælger narkotika på gaden, så beholder du kun en lille andel af salget selv. Størstedelen vil gå til mellemmændene og derfra videre til den kriminelle organisation bag. De lavest rangerende kriminelle tjener kun til at klare hverdagen – det er lige som i forretningsverdenen,« siger Burkhard Mühl.

Trods undersøgelsens nedslående tal er der ifølge den østrigske efterforsker grund til at se lysere på fremtiden. Dels er samarbejdet EU-landene imellem omkring beslag af kriminelles værdier steget markant de seneste år, dels kan det tage år, før værdierne faktisk bliver konfiskeret. Effekten af de seneste års øgede fokus på at inddrage kriminelles værdier vil derfor først ses i de kommende år, forklarer Burkhard Mühl. Han forventer derfor, at kriminalitet i Europa vil fremstå mindre lukrativt, næste gang Europol foretager samme opgørelse. Men i øjeblikket betaler kriminalitet sig altså i Europa, hvis man skal tro Europol-rapporten.

Selv er Burkhard Mühl ikke overrasket:

»Vi havde regnet med, at tallene ville være lave – måske ikke helt så lave her – men jeg er ikke voldsomt overrasket.«

»Nej, forbrydelse betaler sig ikke!«

I alt har 15 anonymiserede EU-lande leveret data til undersøgelsen – Danmark er tilsyneladende ikke iblandt dem.

Ifølge et skriftligt svar fra Lisbeth Jessen, konstitueret vicekriminalkommissær, har Rigspolitiet »ikke nogen opgørelse, der viser, om Danmark ligger højere eller lavere end Europas gennemsnit. På den organiserede kriminalitet vil jeg antage, at vi har væsentligt flere konfiskeringer«.

Vicekriminalkommissæren forklarer, at dansk politi benytter sig af den såkaldte Al Capone-metode, som har sit navn efter 20ernes amerikanske mafiaboss, der i sidste ende blev fældet af et samarbejde mellem politi og skattemyndigheder.

»Vi går benhårdt efter at konfiskere alle værdier, som må formodes at være købt for de penge, der er tjent på kriminalitet. Vi tager alt, hvad vi kan af værdi. Dette arbejde udføres i vores taskforces i tæt samarbejde med eksempelvis Skat, hvor denne metode bruges hele tiden,« lyder det i svaret fra Lisbeth Jessen, som til sidst slår fast, at Rigspolitiet ikke deler Europols opfattelse:

»Så nej, forbrydelse betaler sig ikke!«

Politiet tager alt, hvad det overhovedet kan

I den specialiserede bandeenhed Task Force Øst oplyser leder Flemming Madsen, at enheden beslaglægger så mange værdier, at den i øjeblikket er på jagt efter flere lokaler for at kunne opbevare de dyre biler, designermøbler og andre genstande, som vidner om de organiserede kriminelles ekstravagante livsstil.

»Det er simpelthen vores arbejdsmetode med Al Capone-tilgangen, at vi er meget fokuserede på at tage alle de ting, vi overhovedet kan,« siger Flemming Madsen. Han vurderer, at kriminelle netværk og organisationer over en bred kam står bag »ganske meget« af kriminaliteten i Danmark.

Det hjælper politiet, at Danmark er »et meget reguleret land« med ajourførte registre og databaser. Alligevel er det »naivt at tro, at vi ser alt og tager alt,« siger Flemming Madsen.

Om kriminalitet betaler sig i Danmark?

»Der er jo mange penge i kriminalitet, og indtjeningen er stor. Men vi skal huske, at risikoen er meget stor, og der er tydelige udfordringer på forskellig vis, når man bliver taget,« siger lederen af bandetaskforcen.

Smarte biler, hurtige damer

Samme anke til Europol-undersøgelsens konklusion har lektor i politividenskab ved Aalborg Universitet, Adam Diderichsen.

»Man skal se på, hvad kriteriet er for, om det kan betale sig. Er det at man kan tjene penge på det? Så ja. Men det er mere indviklet end som så, hvis man ser på det som en karriere. Hvis du i en periode har haft glæde af at køre rundt i en smart bil og have en masse penge til kokain og hurtige damer, men så skal ti år i spjældet bagefter. Er det så at foretrække over for et almindeligt middelklasseliv? Det vil der måske være delte meninger om, men jeg ville nok vælge middelklasselivet,« siger Adam Diderichsen.

Han hæfter sig ved, at Europols konklusioner er baseret på et overordnet FN-estimat over kriminelles indtægter. Alligevel hilser han undersøgelsen velkommen.

»Det er godt at få nogle tal på det og en fornemmelse af, hvor mange penge der egentlig er i kriminalitet i Europa. Det kan jo give en idé om, hvorfor organiseret kriminalitet er så stort et problem. Det er jo også et resultat af lovgivningen. Hvis man legaliserede narkotika, så ville en del af pengene være væk. Så det er også et produkt af, hvordan vi som samfund vælger at håndtere nogle sociale udfordringer,« forklarer Diderichsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.