Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Europarådet kritiserer nej til skiltning på sønderjysk motorvej

Internationale eksperter kritiserer, at Vejdirektoratet ikke vil opstille et motorvejsskilt, der viser vej til det tyske mindretals store samlingssted i Sønderjylland. Kritikken er »da fjollet«, siger et sønderjysk folketingsmedlem.

Det tyske mindretal har et stort ønske om, at der bliver lavet afvisning til Knivsbjerg fra motorvej E45, men det har Vejdirektoratet afvist, og det møder nu kritik fra Euroaprådet
Det tyske mindretal har et stort ønske om, at der bliver lavet afvisning til Knivsbjerg fra motorvej E45, men det har Vejdirektoratet afvist, og det møder nu kritik fra Euroaprådet

Spørgsmålet om et vejskilt på motorvej E45 mellem Haderslev og Aabenraa er blevet genstand for Europarådets opmærksomhed.

Således når en ekspertgruppe nedsat af rådet i en ny rapport frem til, at Vejdirektoratet »sender et stærkt negativt signal...«, fordi direktoratet har afvist at opstille et skilt på motorvejen, der viser af til Knivsbjerg.

Knivsbjerg er et historisk samlingssted af stor kulturel betydning for det tyske mindretal i Sønderjylland. I mere end 100 år har de har sat hinanden stævne på stedet. På Knivsbjerg stod der, indtil det i 1945 blev bortsprængt af modstandsfolk, et 45 meter højt tårn. Frem til året før genforeningen i 1920 var tårnet prydet af en syv meter høj bronzestatue af den tyske jernkansler, Otto von Bismarck.

Samlingsstedet har gennem årene været genstand for kritik og kontrovers. I efterkrigsårene frem til 1955 måtte politiet overvåge de såkaldte Knivsbjergfester, som der ikke blev set på med milde, danske øjne. Og frem til 2012 blev mindeplader for bl.a. 750 faldne sønderjyder i frivillig tjeneste for Waffen-SS under Anden Verdenskrig omtalt som en Ehrenhain, altså en æreslund. I dag hedder det i stedet en Gedenkstätte, altså en mindelund.

Ekspertgruppen ser på vegne af Europarådet nærmere på, i hvilket omfang Danmark lever op til rammekonventionen for beskyttelse af nationale mindretal. En konvention, som Danmark har ratificeret.

Ekspertgruppen mener, at et »stærkt negativt signal« fra en national myndighed som Vejdirektoratet finder vej til kommunerne i det sønderjyske. Ifølge eksperterne er det »særligt beklageligt«, fordi de nationale myndigheders »standarder bliver fulgt af de lokale kommuner«.

Med andre ord hvis Vejdirektoratet ikke vil skilte, så vil kommunerne måske heller ikke.

Ønsker også byskilte på dansk og tysk

Det tyske mindretal bad i 2013 Vejdirektoratet om at opstille et skilt på motorvejen, der viser vej til Knivsbjerg som en seværdighed. Men direktoratet henviser i et svar til, at Knivsbjerg hverken er et verdensarvsmonument, en nationalpark eller en seværdighed af national interesse. Vejdirektoratet understreger, at det i øvrigt ikke er muligt at søge om at få skiltet til en seværdighed. Skiltningen bliver foretaget af direktoratet efter indstilling fra Naturstyrelsen, Kulturstyrelsen og VisitDenmark.

Mindretallet har fire andre ønsker til skiltning i det danske grænseland. Hjemmetyskerne, som de også bliver kaldt, ser gerne, at der på byskiltene til Sønderborg, Haderslev, Aabenraa og Tønder også bliver skrevet, hvad byerne hedder på tysk. Dog med mindre bogstaver. Det er kommunerne selv, ikke Vejdirektoratet, der afgør, om de vil have tosprogede bysklite.

Formand for mindretallets organisation Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN) Hinrich Jürgensen oplyser, at mindretallet ikke har gentaget sit ønske over for Vejdirektoratet siden 2013. Men det står stadig ved magt, tilføjer han. Formanden mener også, at »tiden måske er ved at være moden til«, at de fire kommuner får tosprogede byskilte.Er det for stærke ord, når eksperterne fra Europarådet taler om et »stærkt negativt signal«?»Nej, faktisk ikke, det er jo nemt at afvise noget med, at det ikke kan lade sig gøre, uden vi har mulighed for at efterprøve det,« siger Hinrich Jürgensen:

»Når de siger, at det kunne man da måske sådan set godt gøre (skilte, red.), så er det også fint, at de siger, »prøv at se på det igen«.«

Som folketingsmedlem for Venstre i Sydjyllands Storkreds og bosiddende i Aabenraa er Peter Christensen godt bekendt med såvel Knivsbjerg som de 15.000-20.000 tysksindende i det sønderjyske. Han kan med egne ord »sagtens leve med et skilt på motorvejen«. Men han forstår ikke, hvordan et vejskilt i Danmark kan blive en sag for Europarådet. Det »er og bliver et dansk anliggende«, lyder det fra Venstres finansordfører.

»Det er da fjollet,« siger han:

»Sådan et internationalt organ devaluerer jo lidt sin betydning ved at kaste sig over så små sager. Man risikerer, at ingen gider lytte, hvis rådet engang har noget relevant at sige. De siger jo selv i rapporten, at Danmark behandler mindretallet forbilledligt, men alligevel skal de finde hår i suppen.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.