Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Europa mister sin betydning i verden - og det kan vi ikke undgå

Tabet af »Vesten som vi kender det« er en uundgåelig proces, som Brexit blot har sat fart under. Det mener CBS-professor Uffe Østergaard, som forudser, at Europa og USA står over for at miste indflydelse, mens nationer som Kina og Indien vinder frem.

Europa står til at miste sin globale magtposition. Den proces har været undervejs siden 1945, men Europa har længe forsøgt at udskyde tabet af sin globale betydning, blandt andet ved at etablere EU. Med Brexit er der nu kommet fart på processen, og Brexit vil efterlade Europa svagt.

Det mener Uffe Østergaard, professor i europæisk historie ved CBS. Torsdag bragte Berlingske et interview med den amerikanskfødte prisbelønnede historiker og journalist Anne Applebaum. Hun mener, at vi blot er to politiske jordskælv fra at vinke farvel til den vestlige verdensorden, som vi kender den: Bliver Donald Trump og Marine Le Pen valgt som præsidenter i henholdsvis USA og Frankrig, vil det sandsynligvis være enden på både EU og NATO, forudser Applebaum. Eller med andre ord; enden på den vestlige verden som vi kender den.

Det scenarie er Uffe Østergaard ikke afvisende over for. Han mener dog, at Brexit har sat fart på en proces, der allerede var i gang – og som er uundgåelig. Kommer hverken Trump eller Le Pen kommer til magten – og det er ifølge meningsmålinger det mest sandsynlige – kan Europa ride stormen af på kort sigt, mener Uffe Østergaard. Men på langt sigt er perspektiverne uændrede:

»Verden som vi kender den er langt mere udfordret. Den er ikke længere domineret af Europa og USA. Kineserne kommer op, og inderne kommer frem. Det bliver en mere sammensat verden,« forklarer professoren. Han afviser i modsætning til Anne Applebaum, at de potentielle økonomiske skadefølger af Brexit kan nå at påvirke det amerikanske præsidentvalg i november. Anne Applebaum mener, at de kan øge Trumps chancer for at blive præsident.

»I første omgang vil Brexit få konsekvenser for England. Hvis Brexit overhovedet får konsekvenser på den anden side af Atlanten, kan det ikke nå at svække USA så hurtigt,« uddyber Uffe Østergaard

Jordskælvet i Frankrig

Hvad angår det andet »politiske jordskælv«, som Anne Applebaum beskriver – muligheden for en præsident Marine Le Pen i Frankrig – slutter Uffe Østergaard op om analysen:

»Hvis Marine Le Pen bliver valgt, hiver hun Frankrig ud af EU. Det vil uden tvivl betyde EUs kollaps. Jeg kan forestille mig et scenarie, hvor udvalgte institutioner i EU kører videre, men de vil være uden indflydelse,« siger Østergaard. Som Applebaum påpeger han, at ellers rodfæstede, velærværdige institutioner som EU kan smuldre:

»De er meget svagere, end vi troede. Hvis EU smuldrer, vil det efterlade selv de mest magtfulde nationer i samarbejdet uden for indflydelse på globalt plan. Danmark er en lille nation, og vi vil intet have at sige. Men selv store nationer som Tyskland vil blive små sammenlignet med Kina, Indien og USA. EU har gjort os til en samlet stærkere magt.«

Taberne i globaliseringen

Uffe Østergaard mener, at den generelle tendens i Europa til EU-skepsis i befolkningerne blandt andet skal findes i, at projektet har vist sig at gøre de rige rigere, mens middelklassens indkomster står stille, hvis de da ikke ligefrem går tilbage:

»Tilbage i 2000 havde Socialdemokratierne i Europa meget magt i EU. Deres kernevælgere er ved at forlade partiet, og de stemmer nu for Brexit og typer som Le Pen. De samme tabere i globaliseringen stemmer på Trump i USA. De gamle arbejderpartiers kernevælgere har indset, at der vil være langt færre af de vellønnede industrijob i fremtiden.«

Uffe Østergaard forudser et helt andet potentielt jordskælv under EU som institution og Europa som sådan:

»Meget af EUs fremtid afhænger af, hvad der kommer til at ske i Tyskland. Landet er ikke længere den stærke europæiske magt, som det har været frem til nu. Der er også her et nationalistisk oprør i gang, repræsenteret af det politiske parti Alternative für Deutschland, som ikke er brudt fuldt igennem endnu.«

Amerikanerne går til valg i november. Frankrig skal først vælge deres næste præsident under to valgrunder i april og maj 2017.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.