Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Europa får helt nyt supervindue mod rummet

Tre europæiske satellitter vil om godt en halv snes år kunne fungere som regulære Superman-øjne mod centrum af nydannede galakser fra tidernes morgen.

Sådan forestiller man sig, at det ser ud, kort før to sorte huller kolliderer og udsender tyngdebølger, der kan måles af ekstremt følsomme instrumenter.
Sådan forestiller man sig, at det ser ud, kort før to sorte huller kolliderer og udsender tyngdebølger, der kan måles af ekstremt følsomme instrumenter.

Om 10-15 år vil Europa have udviklet de rene Superman-øjne mod universet.

Det vil sige instrumenter, der kan »se« milliarder af lysår bort og helt ind i centrum af store galakser, hvor kolossale kræfter er på spil.

Det offentliggjorde det europæiske rumagentur ESA forleden, da det gav grønt lys for den ambitiøse såkaldte LISA-mission.

LISA kommer til at bestå af tre satellitter og bliver verdens første rumbaserede observatorium til at opfange ekstreme bølger, der skaber »rynker« i selveste tiden og rummet – i rumtiden.

Bøgerne, der kaldes for tyngde- eller gravitationsbølger, blev forudsagt for godt 100 år siden med Albert Einsteins almene relativitetsteori. Men deres eksistens blev først for alvor dokumenteret, da det store amerikanske LIGO-instrument i slutningen af 2015 opfangede tyngdebølger fra en kollision mellem to kompakte og usynlige sorte huller med en samlet masse som godt 60 gange Solens.

Med LISA vil Europa imidlertid kunne foretage et regulært videnskabeligt kvantespring i målingen af tyngdebølger, forudser eksperter.

»Det vil blive langt mere følsomt end LIGO, og det vil kunne se mange flere ting – i princippet over hele det synlige univers,« fastslår astrofysiker ved DTU Space, Søren Brandt, der har beskæftiget sig med gravitationsbølger i samarbejde med ESA.

Astrofysikeren peger ikke mindst på de gigantiske sorte huller, der gemmer sig i centrum af praktisk taget alle galakser. Med jævne mellemrum kolliderer to galakser et eller andet sted i universet og derved med stor sandsynlighed også deres centrale sorte huller, som kan veje millioner af gange mere end Solen.

»Lokalt er den slags sammenstød en uhyre sjælden begivenhed, men over hele universet er de ret almindelige. Med LISA vil man i detaljer kunne måle den type kæmpe-begivenheder, hvilket kan give os helt ny viden om, hvordan galakser opfører sig og om, hvordan universet udvikler sig,« forklarer Søren Brandt.

Han fortæller også, at instrumenterne på de europæiske satellitter vil være så følsomme, at de vil kunne måle sammenstød mellem mindre sorte huller flere måneder eller ligefrem år, før de rent faktisk finder sted.

Som DTU-seniorforskeren udtrykker det:

»Det er simpelthen en helt ny tidsalder, vi går i møde inden for udforskningen af universet.«

De tre satellitter skal ifølge planen placeres i rummet ca. 2,5 mio. km fra hinanden. Hver enkelt satellit vil udsende laserstråler. Når tyngdebølger ankommer fra en voldsom begivenhed i universet, vil strålerne blive ganske svagt påvirket.

Ifølge ESA vil forstyrrelsen være så minimal, at instrumenterne skal kunne opfange forandringer i rumtiden svarende til nogle få milliontedele af en milliontedel meter over en afstand på en million kilometer.

Til gengæld vil mængden af data fra hver enkelt begivenhed blive så omfattende, at man vil kunne afkode talrige detaljer, bl.a. om massen af de enkelte sorte huller og om deres rotationshastighed.

LISA-missionen var oprindelig planlagt som et fifty-fifty samarbejde mellem USA og Europa. USA trak sig imidlertid ud i 2011, men efter amerikanernes første detektering af tyngdebølger for godt halvandet år siden, er de ifølge BBC blevet interesseret i at genoptage samarbejdet.

ESA fastslår dog, at amerikanerne under alle omstændigheder højst kan blive anden styrmand på LISA, der i bedste fald kan begynde at aflure universet en række af sine største hemmeligheder omkring 2030.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.