Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»EU må genvinde folkets opbakning«

EU befinder sig i en dyb »legitimitetskrise«, og hvis det ender med britisk EU-exit 23. juni, står Europa endnu mere svækket, siger Mette Frederiksen. Ifølge Socialdemokraternes leder må EU genvinde folkets opbakning ved at fokusere på tre områder og »tone« EU socialdemokratisk.

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen
Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen

Hvis man overhovedet skal gøre sig forhåbninger om at trække EU ud af sin dybe »legitimitetskrise«, så skal EU fokusere på blot tre områder – sikring af Europas ydre grænser, sikring af lønmodtageres rettigheder og sikring mod skattely.

I hvert fald hvis det står til Socialdemokraternes leder Mette Frederiksen, der finder, at en folkelig opbakning til EU kun kan genopstå ved at »tone« det europæiske projekt socialdemokratisk.

»Jeg er overbevist om, at europæerne savner handling på de tre områder. Vi må nu et spadestik dybere og fokusere på de områder, hvor EU ikke har været tunet godt nok ind på europæernes virkelighed,« siger hun i et interview med Berlingske om den europapolitiske situation.

»Når der er rigtigt store problemer, så skal de bare løses før noget andet. Så vi må sænke ambitionerne på andre områder og bruge energien, hvor det er vigtigst, for at EU kan genvinde folkets opbakning.«

Mette Frederiksen er tilhænger af det europæiske samarbejde, men for hende står det klart, at der må ske noget drastisk for at få europæerne til at bakke op om et EU, som hun finder har »svigtet«.

I hendes grundlovstaler i dag i Rødding og Sønderborg vil hun trække det danske demokrati frem som et forbillede – men hun vil samtidig bruge det til at udtrykke sin bekymring over, at der ikke er samme entusiasme og folkelige opbakning til Europas største politiske projekt, EU, og det tilmed på et tidspunkt, hvor der er hårdt brug for europæisk sammenhold og fælles europæiske løsninger på alt fra flygtninge- og immigrantkrisen til Putins aggressioner over for Europa.

»Det danske demokrati er på grundlovsdag værd at fejre, og det må vi slå ring omkring. For når vi ser på det europæiske, forholder det sig anderledes. Der er en reel legitimitetskrise i det europæiske samarbejde,« siger Mette Frederiksen og tilføjer: »Desværre.«

Er du slået ind på en mere kritisk EU-linje end din forgænger, Helle Thorning-Schmidt?

»Jeg sammenligner ikke mig selv med min forgænger. Jeg er selv stærk tilhænger af det europæiske samarbejde. Ikke blot fordi vi er et lille land med en åben økonomi. Men ganske enkelt fordi jeg tror på et Europa, der hænger sammen, og for mig er der ingen anden udvej end et forpligtende europæisk samarbejde. Men jeg vil tone EU socialdemokratisk og tror på, at det er måden, hvorpå vi kan få en større folkelig opbakning til det europæiske projekt.«

Mette Frederiksen finder, at EUs krise ikke mindst blev tydeliggjort, da danskerne stemte nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december, og da hollænderne ved en efterfølgende vejledende EU-folkeafstemning om, hvorvidt Ukraine skulle have en samarbejdsaftale med EU, også stemte nej.

Den 23. juni kan det på blot et halvt år blive til et tredje og langt mere alvorligt nej, når briterne stemmer om deres EU-medlemskab i en skæbnesvanger folkeafstemning. Hvis briterne forlader EU, står Europa blot endnu mere svækket, påpeger Mette Frederiksen.

Ifølge Frederiksen understreges krisen af, at folk både til folkeafstemningen i Danmark og Holland reelt »stemte om noget andet«, end det, de blev spurgt til.

»Hollænderne stemte nej til noget andet end det, der var det egentlige indhold af afstemningen, ligesom danskerne også stemte om noget andet til folkeafstemningen 3. december. Jeg er selv tidligere justitsminister og har konstateret en ret stor opbakning til et politisamarbejde på tværs af grænser, fordi danskerne selvfølgelig har erfaret, at kriminaliteten er blevet grænseoverskridende, og vi derfor har brug for et samarbejde – ikke mindst i forhold til nye kriminalitetsformer som terror. Så når danskerne valgte at stemme nej – i hvert fald til en del af indholdet – og hollænderne gjorde det samme i spørgsmålet om Ukraine, tror jeg, det fortæller en anden samlet historie, som vi ikke alene er nødt til at forholde os til politisk, men som vi også er nødt til at handle på. Der er tale om en krise mellem EU og EU-landenes befolkninger – det er en legitimitetskrise, og vi er bare nødt til at få den løst.«

Mette Frederiksen frygter, at det samme nu kan ske i Storbritannien – at briterne »stemmer om noget andet« – hvormed briterne måske endda kan dumpe ud af EU-samarbejdet ved et tilfælde, men med store konsekvenser for ikke blot briterne, men hele Europa.

»For Europa har brug for Storbritannien, ligesom Storbritannien har brug for Europa. Derfor er der alle mulige gode grunde til at håbe på, at briterne stemmer ja til at blive i fællesskabet. Men det kan jo komme til at gå anderledes, da den folkeafstemning vil få elementer fra de to andre. Vi er nødt til både på national og europæisk plan at erkende, at problemet er der i stedet for bare at tro, at vi kan feje det bort.«

Den britiske premierminister David Cameron har advaret om, at Brexit – britisk exit fra EU – også kan være en trussel mod freden i Europa og »skrue tiden tilbage til en tid med konkurrerende nationalisme i Europa«. Det europæiske samarbejde blev efter Anden Verdenskrig oprindeligt skabt af seks europæiske lande, der i 1951 grundlagde Kul- og Stålunionen for at forene Vesteuropa under Den Kolde Krig for at undgå en ny krig. Dette skabte fundamentet for europæisk demokrati med tæt samarbejde mellem nationalstater og udviklede sig senere til først EF og siden EU.

»De eneste 70 år, der har været fred i Vesteuropa, har været fra stålunionens grundlæggelse og frem. Så det europæiske samarbejde er fredens projekt, og jeg er en af dem, der mener, at man ikke kan tage freden for givet,« siger Mette Frederiksen. »Derfor er man nødt til at insistere på det element, omend det føles længere væk, end det har gjort i ruinerne af Anden Verdenskrig.«

Risikoen for krig i Europa er givetvis heller ikke det første, folk tænker på, når de vender sig imod EU. Europæerne vil derimod se konkrete løsninger på nærværende grænseoverskridende problemer, som EU er sat i verden for at løse, og det er derfor, at Mette Frederiksen vil have EU til at bruge al sin energi på blot tre områder. Et af områderne – spørgsmålet om at sikre lønmodtageres rettigheder - debatteres også flittigt for øjeblikket i Storbritannien. For spørgsmålet hænger sammen med en af grundpillerne i det europæiske samarbejde, arbejdskraftens frie bevægelighed, og de tilhørende udfordringer for den almindelige lønmodtager. Særligt når folk kommer fra Østeuropa til Vesteuropa for at arbejde.

»Når vi taler om folk, der pendler mellem Sverige og Danmark eller mellem Tyskland og Sønderjylland for at arbejde, udgør det ikke den store trussel. For her har man et relativt sammenligneligt arbejdsmarked. Udfordringen kommer med bevægelsen fra øst mod vest og med en arbejdsstyrke, der kommer fra helt andre løn- og arbejdsvilkår, sikkerhed på arbejdspladsen og meget lavere forventninger til alt fra pension til løn under sygdom. Med den bevægelse opstår social dumping og unfair konkurrence. Dette reagerer folk imod. Mange har en oplevelse af, at EU har været meget mere optaget af europæernes frie bevægelighed end at sikre lønmodtagerens grundlæggende rettigheder i de enkelte lande. Jo kortere uddannelse du har, jo større udfordringer oplever folk med arbejdskraftens frie bevægelighed. Dette er en af forklaringerne på, at vi har tabt store dele af befolkningerne, og derfor er vi nødt til at få slået fast, at tanken ikke er at flytte en stor del af den østeuropæiske arbejdsstyrke ind i Vesteuropa for at presse lønningerne ned.«

Det andet af Mette Frederiksens tre indsatsområder – sikring af Europas ydre grænse – hænger sammen med flygtninge- og immigrantkrisen, som tog fart sidste år med et rekordstort antal asylansøgere og huskes for folkevandringer på danske motorveje.

For øjeblikket er trykket mod Danmark ikke så stort, og det har været støt faldende, siden Danmark indførte midlertidig grænsekontrol lige efter nytår. I maj søgte 350 personer om asyl, og det er det laveste antal i en enkelt måned siden 2012. Andre steder i Europa er tilstrømningen også faldet i forhold til de mest hektiske måneder sidste år, og en vis lettelse har bredt sig i Bruxelles og de europæiske hovedstæder over, at EUs aftale med Tyrkiet synes at have hjulpet i forhold til få bremset menneskesmugleres store trafik af flygtninge og immigranter til Europa ad den såkaldte Balkanrute.

»Omvendt ser vi på ny ret voldsomme billeder fra Middelhavet og af rigtigt mange mennesker, der flygter den vej. Så det er ikke et overstået kapitel eller noget, der er løst. Den ydre grænse er ikke endeligt etableret endnu, så tingene går simpelthen for langsomt. For du kan selvfølgelig ikke fastholde din tro på Schengenaftalen og de åbne grænser i Europa, hvis du ikke har styr på de ydre.«

Mette Frederiksens sidste og tredje indsatsområde – sikring mod skattely – handler for hende helt grundlæggende om, at skattesnyd og skatteunddragelse udgør et voksende problem for hele Europa.

»Panama-papirerne er ikke blot et dansk anliggende – men et fælleseuropæisk problem med folk, der unddrager skat og snyder i skat og dermed ikke overholder deres del af kontrakten over for fællesskabet,« siger Mette Frederiksen.

»Det mest oplagte spørgsmål er, hvordan vi skal kunne blive ved med at opretholde de europæiske velfærdssamfund, hvis nogle systematisk snyder eller undslår sig skat. Så et er, at vi har behov for at rette op på dette for at kunne være de samfund, som vi gerne vil være. Det andet er det mere principielle i, hvordan vi politikere skal kunne bede vores befolkninger om at betale deres skat, hvis de kan se, at andre slipper afsted med ikke at gøre det. For det tredje udfordrer skattelyene Europas mange små og mellemstore virksomheder, fordi de udsættes for en unfair konkurrence. Så hvis de ikke skal slås af pladen, må vi sikre dem redelig konkurrence.«

Lige efter at danskerne havde stemt nej til folkeafstemningen om retsforbeholdet, sagde Mette Frederiksen, at det var en »bunden opgave« at finde »mere fodslag« mellem politikerne og befolkningen og mellem de allermest overbeviste ja-sigere og nej-sigere.

»For ingen må begå den fejl at sige, at nej-sigerne bare tager fejl. Hvis vi skal have befolkningen med på et af de vigtigste politiske projekter overhovedet – EU – så skal vi også sikre, at EU løser deres problemer.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.