Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU-dom underkender dansk afgørelse i sag om diskrimination

Både Ligebehandlingsnævnet og Retten i Viborg har tidligere sagt, at der skete ulovlig forskelsbehandling.

EU-Domstolen underkender de danske domstoles afgørelse i en sag om mulig diskrimination af dansk statsborger født i Bosnien. Her ses EU-Domstolen i Luxembourg udefra.
EU-Domstolen underkender de danske domstoles afgørelse i en sag om mulig diskrimination af dansk statsborger født i Bosnien. Her ses EU-Domstolen i Luxembourg udefra.

En dansk statsborger, der er født i Bosnien, blev ikke ulovligt forskelsbehandlet, fordi han skulle aflevere ekstra id-oplysninger for at få et billån.

Det siger EU-Domstolen torsdag i en dom, der underkender danske afgørelser.

Både Ligebehandlingsnævnet og Retten i Viborg har således afgjort, at den bosniskfødte dansker er blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling.

Den danske regering har desuden afgivet indlæg i sagen, mens den er kørt ved EU-Domstolen i Luxembourg.

Her har regeringen støttet Ligebehandlingsnævnets afgørelse om, at der er sket ulovlig forskelsbehandling.

Sagen handler om Ismar Huskic, der blev dansk statsborger i 2000. Han ville i 2009 købe en brugt bil sammen med sin kæreste.

Jyske Finans bad ham vise en kopi af enten sit pas eller sin opholdstilladelse, fordi det fremgik af hans kørekort, at han er født i Bosnien.

Hans kæreste, der er født i Odense, skulle derimod ikke vise ekstra dokumentation. Derfor mente Ismar Huskic, at han blev diskrimineret.

Men det er ikke tilfældet, lyder det nu fra EU-Domstolen.

Den fastslår, at et fødested ikke er et personligt kendetegn, der er beskyttet af et EU-direktiv om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.

EU-Domstolen skriver således, at der kan være flere forskellige etniske oprindelser i et land.

Selve fødestedet siger derfor ikke nødvendigvis noget om, hvilken etnisk gruppe en person tilhører.

- Det kan derfor ikke antages, at kravet om supplerende legitimation hviler direkte på den etniske oprindelse, hedder det i EU-dommen.

Jyske Finans har under retssagen desuden sagt, at de behandler alle låntagere, der er født uden for Norden eller EU, ens.

I kampen mod hvidvask af penge har Jyske Finans således en intern regel om, at låntagere med kørekort, der viser, at de er født uden for Norden eller EU, også skal vise pas eller opholdstilladelse.

Ismar Huskic fik i 2010 ret i sin klage i Ligebehandlingsnævnet, der tilkendte ham en godtgørelse på 10.000 kroner.

Retten i Viborg mente også, at Huskic var blevet forskelsbehandlet på grund af sin etniske oprindelse og stadfæstede afgørelsen i 2013.

Jyske Finans har anket sagen til Vestre Landsret, der har spurgt EU-Domstolen, hvordan EU-direktivet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse skal forstås.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.