Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Etisk Råd støtter anonym nyredonation

Der er brug for organerne, og man må acceptere den risiko, der er for donoren, vurderer et flertal i rådet.

Etisk Råd støtter anonym nyredonation. Der er brug for organerne, og man må acceptere den risiko, der er for donoren, vurderer et flertal i rådet.
Etisk Råd støtter anonym nyredonation. Der er brug for organerne, og man må acceptere den risiko, der er for donoren, vurderer et flertal i rådet.

Der er patienter, der dør, mens de står på venteliste til at få en ny nyre, og når der er vildt fremmede mennesker, der er parate til at redde dem ved at donere et organ, skal de have lov til det. Også selv om det indebærer en risiko for, at de dør under den operation, hvor de få udtaget deres nyre.

Det er holdningen blandt et flertal af medlemmerne i Etisk Råd, der ifølge DR finder det etisk forsvarligt, hvis man i levende live vil gennemgå en operation for at give sin ene nyre til en fremmed patient.

Dermed tages der et nyt skridt på vejen til at ændre reglerne, som i dag alene åbner mulighed for at skænke en nyre til én, man kender. Flere Folketings-politikere har således allerede givet udtryk for, at de ønsker at indføre muligheden for anonym donation.

Meldingen fra Etisk Råd kommer, efter at tidligere sundhedsminister Sophie Løhde (V) bad medlemmerne om at vurdere spørgsmålet om anonym donation, blandt andet set i lyset af, at der er mangel på donor-organer. Sidste år døde 20 patienter, mens de stod på ventelisten til en ny nyre.

»Der er mennesker, der dør, mens de venter på en nyre. Så på den måde er der et problem, og det er også derfor, at ministeren har rejst spørgsmålet om anonym nyredonation. Der er et behov for organer, som er større end udbuddet,« siger formanden for Etisk Råd Gorm Greisen til DR.

Det er et stort flertal på 14 af rådets 17 medlemmer, som finder det i orden, at man i levende live kan give sin ene nyre til en patient, man ikke kender.

Der kendes ganske vist tilfælde fra udlandet, hvor donorer er døde i tilknytning til indgrebet, hvor de har fået fjernet den ene nyre, men den risiko må man acceptere, at folk løber, vurderer flertallet.

»Det er jo på en vis måde det samme, man gør, når man som politimand eller soldat gør noget, som er nyttigt, men har en risiko,« siger Gorm Greisen til DR.

Blandt modstanderne i Etisk Råd er det især den helbredsmæssige risiko for donoren, som får dem til at afvise anonym nyredonation.

Udover risikoen for ligefrem at dø efterlades donoren også i en mere sårbar position, fordi man ikke længere har en ekstra nyre i reserve, hvis der skulle opstå problemer med den tilbageværende nyre.

En af modstanderne i rådet, sognepræst Henrik Gade Jensen, mener således ikke, at man skal »institutionalisere, at borgerne drager ulempe mod sig selv, som det er at miste en nyre«.

Ligeledes afviser han et argument fra tilhængerne om, at voksne selv må bestemme, hvad de vil gøre med deres organer.

»Man har ret til selvbestemmelse, og man kan have masser af risikofyldt adfærd i sit daglige liv. Spørgsmålet er, hvad man skal retsliggøre. Og der synes jeg ikke, at vi skal have offentligt system, hvor sygehuse skader raske borgere,« siger Henrik Gade Jensen ifølge DR.

Patientorganisationer, fagfolk og politikere har længe presset på for at ændre vilkårene for nyre-donation, så det ikke længere alene er familiemedlemmer og nære venner, der i levende live kan vælge at skænke deres ene nyre for at redde en kritisk syg patiens liv.

Også vildtfremmede skal have mulighed for at træde til, mener de. Og Dansk Folkeparti bebudede for nylig i Berlingske, at partiet er parat til at fremsætte et beslutningsforslag, som baner vej for anonym nyredonation.

Partiets sundhedsordfører, Liselott Blixt, mener, at folk skal have lov til at donere, hvis de ønsker det, ligesom der ikke skal være forskel på, om man donerer til én, man kender, eller en ukendt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.