Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Etisk Råd om bøf-afgift: »Klimabelastningen er et kæmpe etisk problem«

Forslaget om at indføre en afgift på oksekød er en markant, ny melding fra Etisk Råd, men der er ikke tale om en ny linje, fastslår den nyslåede formand for Etisk Råd, Gorm Greisen.

Et "stort flertal" af medlemmerne i Etisk Råd mener anbefaler, at der sættes en klimaafgift på oksekød for at gøre danskernes levevis bæredygtig. Forslaget møder kritik fra Landbrug & Fødevarer, der ikke mener en sådan afgift vil have nogen effekt. (Foto: Kim Haugaard/Scanpix 2016)
Et "stort flertal" af medlemmerne i Etisk Råd mener anbefaler, at der sættes en klimaafgift på oksekød for at gøre danskernes levevis bæredygtig. Forslaget møder kritik fra Landbrug & Fødevarer, der ikke mener en sådan afgift vil have nogen effekt. (Foto: Kim Haugaard/Scanpix 2016)

Hvis det står til Etisk Råd, skal det fremover være dyrere at købe bøffer og spaghetti og kødsovs til aftensmåltidet.

I en opsigtsvækkende rapport foreslår rådet, at der bliver indført en afgift på oksekød for at skåne miljøet. Årsagen er, at oksekød er den kødtype, som udleder mest af drivhusgassen metan i atmosfæren, forklarer den nyslåede formand Gorm Greisen, der derfor mener, at danskernes forbrug af oksekødet er et etisk klimaproblem.

»Det er et lidt radikalt forslag, for jeg tror faktisk ikke, at nogen tidligere har foreslået en afgift på oksekød,« siger den nyslåede formand.

Men hvorfor skal Etisk Råd tage stilling til, om forbrugerne skal betale mere for oksekød for at skåne miljøet?

»Etisk Råd er sat i verden for at skabe debat om etiske spørgsmål som bioteknologi og sundhed, og i den forbindelse har vi valgt at tolke vores mandat bredt, når det gælder bioteknologien.«

»Det er for eksempel ikke bioteknologi, som Etisk Råd skal beskæftige sig med, når man ser på en enkelt ko på en græsmark, men når man ser på det i stor skala - på kødproduktionen generelt - så er det et spørgsmål om bioteknologi, der er interessant for os.«

Så hvad har bøffer med etik at gøre?

»Kernen er, at hvis jeg køber en bøf i supermarkedet til 30 kr., så er det desværre ikke den rigtige pris. Der er det, som kaldes eksternaliteter, fordi produktionen har afgivet drivhusgasser, som gør, at temperaturen stiger. På den måde kan du være interesseret i, hvor meget oksekød jeg spiser, fordi det også påvirker temperaturen og dermed klimaet, hvor du er. Du er faktisk en interessent i mit kødforbrug, kan man sige.«

Men hvorfor er det nødvendigt, at Etisk Råd træder ind på denne dagsorden?

»Fordi klimabelastningen er et kæmpe etisk problem. Og Det Etiske Råd er sat i verden for at tænke over den slags ting og skabe debat.«

Gorm Greisen afviser, at meldingen er første skridt i en ny strategi fra Etisk Råd, og at rådet med forslaget indtager en politiserende rolle.

»Det er slet ikke politiserende. Vores smertegrænse i den sammenhæng går, hvis vi kan se, at noget er partipolitisk, så vil vi ikke ind i det.«

»Men personligt synes jeg ikke, man kan skille politik og etik. Og jeg er ikke forskrækket ved at aflevere en udfordring til det politiske system. Jeg er lidt stolt af at være med i et råd, som ender med at åbne en diskussion om, hvor meget ansvar vi hver især skal løfte i vores indkøbsmønster og hvor meget vi skal kræve af hinanden.«

Det Etiske Råd har ikke gjort sig tanker om, hvor stor afgiften – hvis den indføres – skal være, men Gorm Greisen sammenligner med tilsvarende afgifter på alkohol og tobak, som »jo godt kan være ret betydelige.«

»Det er selvfølgelig nemt at sætte en ballon i vejret og sige, at der skal indføres en afgift på oksekød, uden at oplyse om, hvor stor den afgift skal være, men man skal se det her som et indspark i en aktuel debat om klimaet. Og det er så det, vi kunne levere,« siger Gorm Greisen, der anerkender, at en afgift ikke er et »perfekt værktøj«, men dog den bedste mulighed, Rådet kunne komme frem til efter blandt andet også at have diskuteret rationeringsmærker.

Forslaget er støttet af 14 af de 17 medlemmer, der er i Etisk Råd. Blandt de tre, der ikke støtter forslaget er dyrlæge Lene Kattrup. Godt nok anbefaler hun ligesom rådet et mindre kødforbrug, men mener ikke, at forslaget går langt nok.

»Jeg ser det ikke så isoleret, som Rådet gør, ved kun at foreslå en afgift på oksekød. Alt kød belaster,« siger Lene Kattrup, der også ønsker et bredere fokus end blot på kød og klima, men også på miljøet mere generelt ved at bevare vores frugtbare jord og sørge for, at vores grundvand forbliver rent.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.